Fra hundemad til luftfartsdirektør: Thomas Hugo har for første gang kun ét job
Thomas Hugo Møller sidder sjældent stille og bruger stort set alle sine vågne timer på at drive Great Dane Airlines. Før coronavirussen, stort set stoppede al flytrafik, fortalte han luftfartselskabets historie i podcasten "Sæt i Værk"
Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:34
AALBORG: Selv om det stadig er et meget ungt luftfartsselskab, så har der allerede været skrevet og sagt meget om nordjyske Great Dane Airlines.
Direktør og medstifter af selskabet Thomas Hugo Møller, har været modtager af både de positive men også de negative historier. Og han er en mand, som er vant til at have mange jern i ilden. På CV'et står blandt andet pilot, og så drev han gennem flere år et firma, der solgte hundemad på internettet.
- Da jeg startede det her selskab op, var det første gang i mit liv, jeg kun havde ét job. Så det har jeg lige skulle vænne mig til. Jeg har altid haft to eller tre jobs, fordi jeg ikke kunne sidde stille, fortæller Thomas Hugo Møller i NORDJYSKE Mediers iværksætter-podcast "Sæt i værk".
Her fortæller Thomas Hugo Møller også om de udfordringer, der har været med at starte Great Dane Airlines op. Blandt andet måtte han sige farvel til sin medinvestor Huy Duc Nguyen bare to uger efter planerne om selskabet blev offentliggjort, da det viste sig, at partneren havde pyntet gevaldigt på sit CV.
- Det er da ikke sjovt 14 dage efter, at man har lavet sin pressemeddelelse at få at vide, at ens partner ikke har helt rent mel i posen, men der var kun én ting at gøre for i luftfartsbranchen er troværdighed og tillid nøgleord, lyder det blandt andet fra Thomas Hugo Møller i podcasten.
Du kan finde "Sæt i værk", der hvor du henter dine podcasts. Eksempelvis nordjyske.dk/lyt , Apple podcasts , Spotify , Podimo mv. Podcasten blev udgivet 2.december 2019.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.