Freddy får mange krammere for sin opfindelse: - Det er sådan lidt uventet
I podcasten "Sæt i værk" kan du møde opfinderen af trafikalarmen Saphe, som har solgt mere en 800.000 enheder
Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:34
AALBORG: Enten har du én selv, eller også kender du helt sikkert én, som har trafikalarmen Saphe installeret i bilen. Det er der nemlig mere end 600.000 danskere der har.
Manden bag den lille sorte boks, som giver besked om, hvor der er fartkontroller og ulykker er fra Nordjylland og hedder Freddy Sørensen.
For ham har Saphe'en været et sandt guldæg, der har gjort ham til mangemillionær, og selv om der også har været kritiske røster fremme om, at hans opfindelse gør det lettere for bilister bevidst at overskride fartgrænserne, så er omkring 99 procent af den feedback Freddy Sørensen bliver mødt af positiv. Det fortæller han i NORDJYSKE Mediers podcast "Sæt i værk".
- Næsten uanset hvor jeg kommer hen, takker folk for det produkt, jeg har givet dem, og jeg har sågar fået mange krammere. Det er sådan lidt uventet, når man har lavet et produkt, at folk kommer hen og giver en krammer, fordi de er glade for det. Der har selvfølgelig også været lidt negativt, men det har mest været på Facebook, hvor det er så let at gå ind og skrive, at man bare kan køre pænt og overholde farten. Det er let at skrive, men jeg tror de fleste, der kører bil oplever, at selv om man har gode intentioner om at overholde farten, så kan det meget let smutte et par kilometer, siger Freddy Sørensen i podcasten.
Her fortæller han blandt andet også om hvordan han fik ideén til Saphe, hvordan den blev ført ud i livet og hvilke udfordringer der er med at få opfindelsen bredt ud til andre europæiske lande. Du kan finde "Sæt i værk" i blandt andet nordjyske.dk/lyt , Apple Podcasts, Podimo, Spotify, Soundcloud mv. Podcasten blev udgivet 18.november 2019.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.