For prisudviklingen er slet og ret gået den forkerte vej i årets første måned. Inflationen i sig selv steg fra 2,9 procent til 3,0 procent, og kerneinflationen - hvor man piller energi og fødevarer ud af ligningen - steg også med 0,1 procentpoint til 3,3 procent.

Cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri konstaterer, at inflationen nu er steget fire måneder i træk.

- Det er en skrækkelig amerikansk inflationsrapport. Inflationsrapporten får udsigten til rentesænkninger til at fordufte i horisonten, vurderer han.

Ifølge MarketWire forudser de finansielle markeder nu, at der først kommer en amerikansk rentesænkning til december. Tidligere var forventningen, at den allerede ville komme i september.

Så længe priserne stiger meget mere end målsætningen på to procent om året, skal man ikke forvente rentesænkninger, som sætter endnu mere fut i økonomien.

Samtidig er der usikkerhed omkring, hvad Donald Trumps politik kommer til at betyde for den amerikanske økonomi og for inflationen mere specifikt.

- Det bliver afgørende at følge prisudviklingen i februar, hvor toldforhøjelserne på varer fra Kina er trådt i kraft.

- I tallene for februar ser vi, hvordan den højere told påvirker de amerikanske forbrugerpriser. Det bliver især afgørende, om den højere told spreder sig til andre varer, skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv.

Eftersom de amerikanske renter også smitter af på de danske boligrenter, så kan det betyde, at renten på de fastforrentede lån også vil være længere tid om at falde, end man tidligere regnede med.

Det betyder ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, at boligejere med et 5-procentslån må kigge lidt længere ud i horisonten for en gunstig lejlighed til at nedkonvertere deres lån.

- Står vi imidlertid senere på året med fornyede rentefald, så kan vi stå overfor en konverteringsbølge af danske fastforrentede lån. Men der er vi ikke endnu, og dagens tal taler isoleret set også imod, skriver han i en kommentar.

/ritzau/