Men glæden varede kort.

De seneste to uger har benzinpriserne nærmest ikke gjort andet end igen at kravle i vejret. Fra en vejledende listepris på 14,09 kroner literen til 15,09 kroner literen.

Og vi har muligvis ikke set toppen.

Det er der flere årsager til.

Kina og Rusland

Benzinpriserne hænger uløseligt sammen med oliepriserne. Her har de seneste uger budt på markante prishop. Dels fordi Kina har lempet sine coronarestriktioner, hvilket skaber forventning om stigende olieforbrug i Kina – og dermed stigende priser.

Dels fordi konsekvenserne af EU’s olieembargo mod Rusland nu er begyndt at slå igennem.

Fra december kunne skibe med russisk råolie ikke længere komme af med deres last i EU-havne. Og da langt størstedelen af den russiske olie hidtil er blevet leveret til EU ad søvejen, betyder det groft sagt, at EU og Rusland – to store købere og sælgere på oliemarkedet – er færdige med at handle med hinanden.

Derfor skal vi nu købe vores olie andetsteds – til en højere pris. Det rammer benzinbilejerne.

Fra februar vil bearbejdede olieprodukter som dieselbrændstof også blive ramt af importforbuddet, så dieselbilejerne går heller ikke fri.

Varsler nye prishop

I sin seneste rapport anslår Det Internationale Energiagentur (IEA), at oliepriserne – og dermed også benzinpriserne – kan ryge ind i en ny større stigning i begyndelsen af 2023.

- Vi kan ikke udelukke et nyt prisrally, når oliebalancen (mellem udbud og efterspørgsel, red.) strammes til i andet kvartal, skriver IEA.

Den russiske olieproduktion ventes at falde med 400.000 tønder om dagen, fordi blandt andet EU, USA og Storbritannien ikke længere vil importere den russiske olie.

Og hvis de store olieproducerende lande ikke vil erstatte de mængder råolie, som især EU mangler fra Rusland, vil det presse priserne opad, vurderer IEA.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, kostede tirsdag morgen cirka 86 dollars. Den amerikanske WTI-olie handledes samtidig i knap 81 dollars.