Har du svært ved at navigere i de ”grønne” begreber? Disse 3 artikler klæder dig bedre på
Her er tre historier, der går tættere på den grønne omstilling. Både hvad de mange grønne begreber betyder, hvad man gør nu, og hvad vi skal gøre i fremtiden. Vi giver dig også en test, hvor du får indblik i, hvad du egentlig selv ved om den grønne omstilling.
Hvis vi vil sikre fremtiden for de kommende generationer, bliver vi nødt til at omstille os til at tænke grønnere.
Også i vores arbejdsliv.
Sådan siger flere både erhvervsdrivende og forskere. Men hvordan gør man så det?
Her i foråret har den grønne omstilling været et af vores store fokuspunkter, og jeg har herunder samlet fire artikler, der går tættere på den grønne omstilling. Både hvad de mange grønne begreber betyder, hvad man gør nu, og hvad vi skal gøre i fremtiden.
Fælles for artikler er, at de taler ind i en grønnere verden.
Du finder historierne herunder.
Test din egen viden om de grønne teknologier
Før du begynder at læse vores artikler om den grønne omstilling, vil jeg gerne opfordre dig til at teste din viden om de begreber, vi bruger i forbindelse med netop det emne.
For har du styr på, hvad der egentlig er op og ned, når vi taler eksempelvis vindmøller, fjernkøling og bølgeenergi?
Og ved du, hvad ”grøn omstilling” egentlig er en betegnelse for?
I artiklen herunder har du mulighed for at teste din viden om teknologierne, der siges at skulle redde kloden.
Disse 10 teknologier afgør klodens fremtid. Her er en guide - med fordele og ulemper
Atomkraft, solenergi, vindenergi, varmepumper, biogas, fjernkøling og power-to-X.
Nye teknologier er udråbt som orakler i den grønne omstilling. Men kan man virkelig se så sort på hvidt på teknologierne?
Ikke ifølge Poul Alberg Østergaard, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Han mener, at de fleste ”grønne” teknologier både har deres fordele og ulemper. Han spår også, at der er store forskelle i, hvad teknologiernes fremtidsudsigter er.
I denne artikler guider han os i, hvad der er op og ned i en række af de teknologier, som vi taler om i forbindelse med den grønne omstilling.
Du kan læse artiklen her.
Vesthimmerland vil forvandle synder til guldgrube. Sådan bærer de sig ad
Rådne madrester. Gylle fra landbruget. Blod og indvolde fra slagteriet.
Umiddelbart lyder det som en ulækker masse, men på Vesthimmerland Biogasanlæg kan det mikses, og efter en lang og omhyggelig proces, kommer der grønt gas ud af det.
Den cirkulære bioøkonomiske virksomhed BioCirc har købt anlægget og overvejer at lade det indgå i en form for landbaseret energiø. Det vil give Vesthimmerlands Kommune et kæmpe løft.
“Som kommune kan vi understøtte nye forretningsmodeller for at sikre, at vi hele tiden videreudvikler den grønne omstilling,” siger Gitte Vestergaard Christensen, der er klimakoordinator i kommunen.
I Vesthimmerland har de præcis dét, der skal til. Læs her, hvad det er.
En tømrer skal måske hedde "husbygger" i fremtiden: I den grønne omstilling skal vi tænke ud af siloerne
Der er mange eksempler på, hvad der allerede nu gøres i kampen om den grønne omstilling. Men skal vi blot fortsætte på samme måde?
Langt fra.
Ifølge Morten Drivsholm og Eva Thornberg bør vi i fremtiden tænke ud af siloerne.
“Vi skal gøre det meget mere sexet, attraktivt og fantastisk,” siger Morten Drivsholm og Eva Thornberg om den faktor, der skal til for at uddanne tilstrækkelig arbejdskraft til den grønne omstilling.
De er henholdsvis forretningsudvikler og projektleder i Erhvervshus Nordjylland og slår på, at alle faggrupper skal i spil. Både akademikere og folk, der er uddannet på professionshøjskolerne. Faglærte og ufaglærte. Smede. Elektrikere. Procesoperatører. Automatikteknikere. Ingeniører. Maskinmestre. VVS’ere. It-kyndige.
“Hvis vi skal nå i mål med at bygge tusindvis af vindmøller i de danske farvande, installere varmepumper og ladestandere - samt rulle mere fjernvarme ud - er der brug for alle gode kræfter,” siger de.
Læs herunder, hvordan de mener, vi skal gribe udfordringen an.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.