Og på en måde, som sætter storfiskerens årelange tirader om bannerføring for dansk fiskeri, i et lidt andet lys.

Henning Kjeldsen har netop solgt fiskekvoter for samlet 2,4 milliarder kroner. Kvotekongen er abdiceret, fristes man til at sige. Det mest opsigtsvækkende er ikke kun, at Kjeldsen med ét hug afvikler hovedparten af sit engagement i dansk fiskeri.

Han har truet med det før og gjorde nu alvor af truslen.

Det sørgelige er, at størstedelen af de kvoter, som har gjort Henning Kjeldsen til Danmarks rigeste fisker, nu lander på svenske hænder.

To velpolstrede rederier med kontor i Skagen, men med svenske ejere, har således købt kvoter for i alt 1,7 milliarder kroner. Altså hvad der svarer til 70 procent af Kjeldsens frasolgte kvoter.

Selvom det er værd at bemærke, at de to rederier er danskregistrerede – og dermed formentlig fortsat vil lande meget fisk i Danmark – er det ærgerligt, at så mange danske fiskekvoter nu har svensk ejerskab.

Hvorfor Kjeldsen har solgt til svensk side, vides ikke. Den pressetrætte storfisker har ikke været at træffe. På Facebook skrev han for nyligt, at frasalget sker, fordi han er ”blevet træt af den politiske hetz, der har været omkring ham og hans rederi samt familie de seneste mange år”.

Det hele kulminerede, da Henning Kjeldsen i december blev idømt en bøde på 54 millioner kroner og et krav om konfiskation på 162,5 millioner kroner for gennem stråmænd at have skaffet sig adgang til langt flere fiskekvoter, end loven tillader.

Henning Kjeldsen har anket dommen til landsretten, fordi han mener, at han er uskyldig. Han har udelukkende udlejet kvoter og kapital til unge fiskere for at hjælpe dem ind i erhvervet, må man forstå. Og for at undgå, at svenske rederier løb med de danske fiskebestande.

Ingen stråmænd her.

I hjembyen Skagen betragtes Henning Kjeldsen af mange som en helt. Uden ham var Skagen aldrig blevet Danmarks største fiskerihavn, og han har sikret et utal af jobs i byen, lyder det.

Det er muligt. Men sandheden er også, at Kjeldsen har udnyttet en uigennemskuelig kvotelovgivning til at tilrane sig voldsomme mængder kvoter.

Som da han for eksempel lånte penge til sin hustru, Birthe Kjeldsen, der endte med at eje kvoter for over 100 millioner kroner alene i én glasfiberjolle, der kun var få meter lang.

Hvor åndssvagt kan det blive?

I større forsamlinger har Henning Kjeldsen været kendt for at sige, at ”dansk fiskeri bør være for danskerne.” Så hvorfor er det lige, at den stolte storfisker, som ikke vil udtale sig, nu har valgt at afhænde størstedelen af sine kvoter til svenskejede rederier?

I sidste ende handler det øjensynligt om at tjene penge til sig selv – ikke til andre. Og hvad gavner det lige dansk fiskeri, Henning Kjeldsen?