Det mener i hvert fald Henning Pallesen.

- Han er meget mere interessant end mig. Jeg har bare ladet mig inspirere af ham og har forsøgt at gøre hans teorier til virkelighed, siger han beskedent.

Sadi Carnot

Født i Paris 1. juni 1796 og død af kolera 24. august 1832 samme sted.

Var den ældste søn af den franske revolutionære skikkelse Lazare Carnot, der var forfatter indenfor matematik og mekanik såvel som militære og politiske forhold og var både krigsminister og senere indenrigsminister under Napoleon.

Bliver ofte betegnet som termodynamikkens fader.

Begyndte på École Polytechnique, hvor han lærte om den seneste udvikling inden for fysik og kemi.

Blev kaptajn hos ingeniørtropperne.

Arbejdede med effektiviteten af ​​dampmaskiner. Det irriterede ham, at briterne var kommet så langt.

Videnskabeligt har han udgivet værket Réflexions sur la puissance motrice du feu ("Undersøgelser over ildens bevægende kraft") fra 1824. 

Han står bag Carnots kredsproces samt sætningen "At ingen varmekraftmaskine er mere effektiv end Carnot-processen," der er central inden for termodynamik.

Henning Pallesen er dog også interessant. Han har været en af pionererne i Danmark indenfor genveksanlæg og varmepumper - noget, som i den grad er aktuelt lige nu.

Vi møder ham i værkstedet i Barmer vest for Nibe, hvor syv-otte ansatte arbejder med at udvikle og producere varmepumper.

Et arbejde, som Henning Pallesen har været optaget af i mere end 40 år - længe inden almindelige danskere vidste, hvad en varmepumpe var.

- Jeg er da glad for, at jeg kommer til at opleve, at folk endelig har fået øjnene op, og er blevet klar over, at man kan få varmen på en god og miljøvenlig måde, siger han.

Danmarks Statistik har opgjort, at 28,7 millioner kvadratmeter boligmasse i Danmark opvarmes med varmepumpe. Det udgør blot 5,4 procent af det samlede opvarmede boligareal, men det er en stigning på 108 procent siden 2017.

En række tilskudsordninger har været medvirkende til, at flere bruger varmepumper. Og med de stigende energipriser og krigen i Ukraine ventes stigningen at forsætte de kommende år.

Droppede vindmøller

Henning Pallesens interesse for vedvarende energi begyndte midt i 1970'erne, da vindenergi, biogas, solenergi, varmepumper og lignende blev kaldt alternativ energi.

Og Henning Pallesen har været omkring de fleste.

Som uddannet el-installatør indså han, at fremstillingen af el var mere interessant. Derfor begyndte han at bygge en vindmølle hjemme i forældrenes hønsehus, hvor han også eksperimenterede med biogas, varmepumper, solenergi og biogas.

- Jeg fik bygget vindmøllen, men jeg kunne se, at vindmølle-fabrikken "Bonus" havde økonomiske problemer, så jeg kastede mig over noget andet, siger han og kommer med et grin.

- På det punkt skulle jeg nok have været mere stædig og vedholdende, for det er da blevet en større succes end min egne, tilføjer han.

Ideen til en varmepumpe fik Henning Pallesen i en middagspause, hvor han var inde hos sine forældre og spise.

- Jeg er en læsehest, og derfor sad jeg og bladrede i et fagblad for landmænd. Der var en artikel om, at man kunne bruge et genveksanlæg til mælkekøling. Jeg sagde til min far, at sådan en skulle han have, men da jeg fortalte ham prisen,  sagde han nej. "Så bygger jeg ét til dig," fik jeg sagt, siger Henning Pallesen, der så begyndte at læse om Sadi Carnots ideer og teorier om køleteknik, varmegenvinding og energiomdannelse.

- Det her kommer samfundet til at mangle. Det bliver en forretning, tænkte jeg.

Ingen forstod hvad vi lavede

I slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var det de færreste almindelige danskere, der havde hørt om genveksanlæg og varmepumper.

- Folk blev helt tomme i blikket, når jeg fortalte om, hvad vi lavede. 

 Det stoppede dog ikke Henning Pallesen.

- Når man ser bort fra det med vindmøllerne, så er jeg meget stædig og vedholdende af natur, så jeg blev ved, for jeg troede fuldt og fast på ideen, siger han.

De første kunder var da også venner, der troede på Henning Pallesen uden at forstå teknikken bag varmepumper.

Henning Pallesen holdt også ved i 1980'erne, selvom politikerne vedtog, at der skulle satses på naturgas, og store dele af landet blev gravet op på kryds og tværs for at lægge gasledninger ned.

- Dengang var brug af el et fy-ord. Brugen af el skulle være så lille som muligt, og derfor var der høje afgifter. Det gjorde, at det var svært at sælge varmepumper, der kører på el, men heldigvis var der andre end mig, der kunne se det fornuftige i det, siger Henning Pallesen, der mener, at han fik opbygget en virksomhed op på trods af forfejlet dansk energipolitik.

- Det kan vi jo se i dag, hvor man satser på, at så meget som muligt skal køre på el. Uden at nogen nævner, at man tidligere har brugt milliarder på at grave landet op på kryds og tværs for at lægge naturgasledninger ned - men der var jo arbejdspladser i det, siger han.

R290

I 2009 troede Himmerlands El-Forsyning så meget på Henning Pallesens virksomhed - Dansk Varmepumpe Industri - at de købte sig ind. Og i 2012 overtog de hele ejerskabet.

- Det var en god forretning, selvom der slet ikke var så meget fokus på varmepumper, som der er kommet i dag, siger Henning Pallesen.

Henning Pallesen kan bedst lide at være sin egen chef, og derfor sagde efter noget tid op i firmaet han havde bygget op fra bunden og begyndte på ny som selvstændig. 

Blandt andet som underviser på universiteter, hvor han blandt andet underviste ingeniørstuderende i vedvarende energi og hvordan man starter sin egen virksomhed.

Herudover har han oprettet firmaet R290, hvor han rådgiver, udvikler og producerer varmepumper, der leveres til firmaet Thermonova, der står for salg og montage hos kunderne. 

Navnet R290 er betegnelsen for det naturlige kølemiddel propan.

- Udover Sadi Carnot står propan mit hjerte nært. Det er et naturligt kølemiddel, der indeholder naturlige stoffer, som allerede findes og omsættes i naturen. Derfor skader det ikke, siger Henning Pallesen, der altid har sværget til propan og derfor ikke har haft udfordringer med at udfase brugen af de udbredte HFC-gasser.

- Sadi Carnots ideer og propan har været de to vigtigste ting i mit arbejdsliv - og du må gerne skrive, at de står mit hjerte meget nært, for det gør de, siger han.

- Jeg har altid syntes, at vi skal passe på naturen og miljøet, det var også derfor, at jeg synes vedvarende energi var spændende, siger Henning Pallesen og fortæller, at han var typen, der gik rundt med badge med "Atomkraft? Nej tak".

- Og det kunne jeg også gøre i dag, for det har ikke ændret sig, siger han.

Verdensberømt i Danmark

I dag er der syv-otte ansatte i R290, og lidt flere i Thermonova, der er den eneste kunde i Henning Pallesens virksomhed.

Herudover er der i dag cirka 30 ansatte i DVI Energi A/S, der ifølge direktør Ken Thon stadig sælger varmepumper, der er udviklet af Henning Pallesen - eller videreudviklet af hans systemer.

- Henning Pallesens fingeraftryk sidder stadig på det vi går og laver i dag, og nogle af de ting, som han har udviklet er alfa og omega for alle varmepumper i dag, siger Ken Thon, der fortæller, at Henning Pallesen er verdensberømt i den danske varmepumpebranche.

- Og han er stadig skarp og udvikler stadig ting, der er fremtidssikret i mange år, siger han.

Stopper ikke 

Hos R290 udvikler og producerer man varmepumper til boligforeninger, store industrivirksomheder, fjernvarmeværker og lignende.

De mindste anlæg på 100 kilowatt producerer varme svarende til det gennemsnitlige forbrug i 20 familier. De største anlæg er ti gange så store og producerer altså varme svarende til 200 gennemsnitlige familiers forbrug.

Det er Henning Pallesen, der personligt står for udviklingsarbejdet. De fleste dele til varmepumperne købes hos underleverandører, men de ansatte laver også komponenter, som Henning Pallesen selv udtænker. 

- Jeg har opgivet at søge patent - det har jeg prøvet én gang. Alt det papirarbejde orker jeg ikke, og andre firmaer "opfinder" bare noget lignende kort tid efter, som ikke falder ind under patentet, siger han.

- Så andre må gerne bruge vores dele, bare vi bliver ved med at udvikle og gøre vores pumper endnu bedre.

Selv vil Henning Pallesen ikke have titlen opfinder, selvom nogle i branchen kalder ham Georg Gearløs, efter Andebys berømte opfinder, der laver de mest utrolige opfindelser.

 - Opfindere tænker jo nyt og laver forskellige ting, det er jeg ikke, siger han med et lille grin.

- Jeg har bare videreudviklet en fransk fysiker - Sadi Carnots - ideer, tilføjer han.

Selvom Henning Pallesen er blevet 68 år, har han ingen planer om at stoppe.

- Nej da, nu har alle andre også fundet ud af, at varmepumper er en god idé. Jeg har ventet i 40 år på, at andre skulle få øjnene op for varmepumper, så lige nu nyder jeg, at andre nikker anerkendende, når jeg siger, at vi laver varmepumper, siger han.