Efterskole vil dyrke grøntsager for en kvart million

Ganske vist har hun gjort sig umage med at få den lagt rigtigt. Men det er hendes egen mad, det gælder. Samt verdens fremtid. Og beskidte fingre kan jo vaskes...

- Vi synes det er spændende at være med til at dyrke vores egen mad. Det giver en anden oplevelse, når vi spiser det senere, siger Caisa Calstrup og efterskoleveninden Emilie Reinholdt Mørch.

Begge vil bestemt ikke betegne sig som have-entusiaster:

- Det her er ikke noget, vi rigtigt kender til. Vi har ikke selv prøvet at dyrke køkkenhaver derhjemme, siger de, inden de atter bøjer sig over rækker med salat, gulerødder, kål og meget andet.

Vejen frem: Ned

Sorte fingre er imidlertid noget, man skal regne med at få, hvis man for fremtiden er elev på efterskolen Himmerlands Ungdomsskole i Havbro.  

Hvor de fleste nøjes med flygtigt at tænke på bæredygtighed og verdensmål, når de stirrer ned i supermarkedets diske, så er ungdomsskolen næsten gået all-in; FN's verdensmål alvorligt. Ikke kun i luftig teori, men også i den besværlige hverdag. 

Så er der kun en vej frem, og det er ned. Ned i den fede muld.

- Det plejer at være godt at inddrage bredt, når man laver store ændringer. Men jeg indrømmer, at det var en beslutning jeg tog alene. Nu skulle det altså være alvor, ikke bare snak, smiler forstander for efterskolen, Jesper Laubjerg.

- Nogle gange skal det ikke bare være valg, men del af en almen dannelse. Og vi vil godt tænde gnister inden i eleverne. Blandt andet så de lærer grøntsager bedre at kende, når de senere står i supermarkedet. Måske tænker de over, hvor let det egentlig var at dyrke dem. Og hvor godt det smagte, når man dyrkede dem selv, fortæller Jesper Laubjerg.

Grønt hjul

To år er der gået, siden beslutningen blev taget, og søreme om ikke den er ført ud i virkeligheden i en grad, så man fredag eftermiddag byder alle, der vil, ind at se resultatet på matriklen i Havbro.

Her er det, der ovenfra  ligner et stort grønt hjul, vokset frem på halvanden hektar bag skolen. Egerne i hjulet er stier, mellemrummet er gode, gedigne danske grønsager. Det hele økologisk, bæredygtigt - ja, projektet rummer stort set alt det fine fra verdensmålene.

- Ja, vi mener det alvorligt. Målet er at dyrke grøntsager for 250.000 kroner om året. Og vi sætter lønkroner i det, så det skal gerne lykkes. Det tror vi også, at det gør, siger Jesper Laubjerg.

Nænsomt jordbrug

Manden, der mere end nogen anden skal sikre succesen, ligger foroverbøjet i et andet bed end Caisa og Emilie. Michael Vemmelund er uddannet økologisk landmand. Snart er han på fuldtid, men allerede nu har han længe været engageret i produktionen. 

- Det er helt økologisk og meget på jordens og væksternes betingelser. Og meget nænsom - den største maskine, jeg bruger, er en havefræser, der er drevet af en boremaskine, og kun går få centimeter ned, fortæller landmanden.

Produktionen foregår heller ikke som han har lært det på en gård. Hver meter af rækkerne skal nøje samordnes med stedets kok, Dennis Horn. For hvad der vokser i køkkenhaven, bestemmer indirekte, hvad Dennis Horn kan sætte på elevernes menukort.

Kål, kål og kål...

- Indtil nu har vi altid kunnet lave et eller andet, der måske var fløjet ind fra USA eller et andet fjernt sted. Nu skal det passe med, hvad der lige er klart i køkkenhaven. Og jeg skal give Michael besked om, hvor mange meter kål eller andet, jeg skal bruge, flere uger i forvejen, fortæller Dennis Horn.

Og nu vi taler kål, så er kål altså ikke bare kål. I rækkerne og drivhuset ved siden af er der mellem 15 og 20 typer. En stor mulighed for variation. Og tilsvarende stor udfordring for den, der skal sætte dagens menu sammen.

Kartofler er der lidt af. Men slet ikke nok til forbruget. Det vidste man godt på forhånd.

- Skolen bruger  et ton kartofler om måneden til de 200 elever og personaler, der går her. Skulle vi dække det forbrug, skulle hele arealet være til kartofler. Og meget mere til, forklarer Dennis Horn, som i stedet får den populære rodfrugt fra en lokal landmand. 

Hvidt havetøj

Det meste af produktionen er forspiret i et andet drivhus, så det hurtigt kan komme i produktion. Det øger også udbyttet kraftigt, at man ikke skal starte helt forfra efter hver høst. Både inden for og udenfor drivhuset, hvor der blandt andet er agurker, tomater og salat.  

Nu er det tid for Caisa og Emilie til at gå tilbage til skolen. Jorden klaskes af fingrene, så godt som muligt. Resten skal sæbe nok klare. Værre er det nok med deres hvide sko og Emilies flødefarvede jakke. Det vil nok tage lidt længere tid at ordne.

- Måske skal vi skrive at de næste elever skal have havetøj med. Det vil nok være en god idé, smiler forstander Jesper Laubjerg.