Erhverv

Hoteldirektøren melder om rekordår: “Så jeg vil ikke bruge min hverdag på at bekymre mig”

Mette Bonderup kniber sig i armen over at være ude af coronakrisen – og hun ser optimistisk på det nye år. Her er der særligt én disciplin, hoteldirektøren gerne vil prioritere.

Vigeur fejrer årsskiftet med at spørge nordjyske ledere og erhvervsfolk, hvordan deres 2022 forløb – og hvad de forventer af året, der kommer. I dag skal du møde hoteldirektør Mette Bonderup.

Navn: Mette Bonderup

Alder: 51

Job: Hoteldirektør på Comwell Hvide Hus og Comwell Rebild Bakker

Hun startede som receptionist på hotellet i Rebild i 1992. I dag kan Mette Bonderup kalde sig direktør samme sted – og på søsterhotellet Comwell Hvide Hus, der troner over Aalborg centrum. Hun indrømmer gerne, at der er nok at se til, men for hoteldirektøren er det en kærkommen følelse.


Hvad var din største arbejdsmæssige oplevelse i året, der er gået?

“Det lyder åndssvagt, men simpelthen at det har været et normalt år.

Der er næsten ikke gået en dag, uden vi har kigget hinanden i øjnene og knebet os i armen over, at vi er ude af coronakrisen. Det har været en befrielse at kunne lave det, vi er sat i verden for – og have rekordmange gæster, selskaber, møder og konferencer.

Mange tror fejlagtigt, at man som hotel lever af weekenderne. Men der er flere hverdage, end der er weekender, og det er helt tydeligt, at virksomhederne har haft en masse – både socialt og strategisk – de ikke har kunnet gøre de sidste par år. Men nu skal der virkelig ske noget.”

Der har allerede været nye benspænd med prisstigninger og inflation, men vi oplever ikke, at folk sidder på pengene.
Mette Bonderup, hoteldirektør på Comwell Hvide Hus og Comwell Rebild Bakker

Er du nervøs for, om kurven knækker?

“Faktisk ikke.

Der har allerede været nye benspænd med prisstigninger og inflation, men vi oplever ikke, at folk sidder på pengene. Og det ødelægger ikke det overordnede billede af, at det er en fantastisk tid i vores branche.

Så jeg vil ikke bruge min hverdag på at bekymre mig.”

Hvad bliver din største arbejdsopgave i 2023?

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden