Det fremgår af det regeringsgrundlag, som den nye regering præsenterede onsdag.

Men allerede nu står det klart, at en del af de toptopskat-ramte danskere let vil kunne navigere uden om skatten, så de ikke skal betale en krone mere, end de gør i dag. Det skriver Børsen.

Skattehullet gælder for virksomhedsejere. De betaler i dag næsten det samme i skat, uanset om de tager penge ud af deres selskab som løn eller udbytte.

Men med den nye toptopskat kan de højtlønnede virksomhedsejere spare flere hundrede tusinde kroner i skat ved at udbetale penge til sig selv via udbytte i stedet for løn.

Forklaringen er, at løn over 2,5 millioner kroner fremover skal beskattes med 60,5 procent. Men udbytteskatten piller regeringen ikke ved. Den forbliver 55 procent.

Det åbner for en skattebesparelse på mellem 5 og 6 procentpoint.

- Så det er klart, at for højtlønnede hovedaktionærer vil det fremover bedre kunne betale sig at hæve udbytte frem for løn, siger Henning Boye Hansen, skatteekspert i BDO, til Børsen.

Skattelettelser til de fleste

En virksomhedsejer, der for eksempel vil hente 5 millioner kroner ud til sig selv, kan ifølge Børsen fremover spare 140.000 kroner i skat ved at tage det, der ligger over 2,5 millioner kroner, som udbytte frem for skat.

Udover at indføre en ny toptopskat vil den nye regering splitte den nuværende topskattesats i to og hæve beskæftigelsesfradraget. Det giver skattelettelser til både klassiske arbejderfamilier, funktionærer og direktører.

Beregninger foretaget af den liberale tænketank Cepos viser, at forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget giver en arbejderfamilie en gevinst på 4800 kroner om året.

Samme gevinst får en funktionærfamilie.

For en direktørfamilie vil regeringens skatteplan, hvis den bliver til virkelighed, medføre en gevinst på 13800 kroner.

For både enlige og par på kontanthjælp, førtidspension eller dagpenge er der hverken tab eller gevinster i udsigt.

De største vindere - og tabere

De danskere, der vinder mest ved skattereformen, er dem, hvis nuværende topskat halveres for den del af den årlige indkomst, som ligger mellem cirka 600.000 og 750.000 kroner.

De opnår både en lettelse via det forøgede beskæftigelsesfradrag og via den øgede topskattegrænse.

De allerrigeste derimod skal betale væsentligt mere i skat, fordi hver lønkrone over 2,5 millioner fremover beskattes med 20 procent – og ikke 15 procent.

For en topchef med en løn på 10 millioner kroner om året svarer det til et tab på 334000 kroner.

De nye skatter

• I 2023 skal der betales topskat på 15 procent af indtægt over 618.000 kroner på et år.
• Omlægningen, som regeringen foreslår, betyder, at indtægt mellem 618.000 kroner og 750.000 kroner beskattes med 7,5 procent, som er den nye mellemskat.
• Indtægt mellem 750.000 kroner og 2,5 millioner kroner beskattes med 15 procent, som er den nye topskat.
• Indtægter over 2,5 millioner kroner beskattes med 20 procent, som er den nye toptopskat.
• Det fremgår ikke, hvornår ændringerne skal træde i kraft.