I årevis ønskede direktør sig denne virksomhed: Nu har Vodskov-firma købt konkurrenten

Lille konkurrent i Vodskov kunne noget helt specielt. Men ejeren ville ikke sælge ... før nu

Jørgen Hoffmeyer ApS i Vodskov (billedet) er blevet opkøbt. Foto: Kim Dahl Hansen <i>Kim Dahl Hansen</i>

Jørgen Hoffmeyer ApS i Vodskov (billedet) er blevet opkøbt. Foto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

VODSKOV:Man siger, at gammel kærlighed ruster aldrig. Det er også tilfældet for et Vodskov-firma, der i årevis har ønsket at overtage en konkurrent fem huse længere nede af vejen.

Nu er det lykkedes. Holm El & VVS har netop købt konkurrenten, Jørgen Hoffmeyer ApS, som har 45 år på bagen og solide rødder i lokalområdet.

Michael Holm (billedet) har været direktør i Holm El & VVS i Vodskov siden siden 2009. Lige så længe har han ønsket at købe Jørgen Hoffmeyer ApS. Den plan lykkedes i september i år. Foto: Kim Dahl Hansen <i>Kim Dahl Hansen</i>

Michael Holm (billedet) har været direktør i Holm El & VVS i Vodskov siden siden 2009. Lige så længe har han ønsket at købe Jørgen Hoffmeyer ApS. Den plan lykkedes i september i år. Foto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

- Jørgen var rigtigt god til de lokale servicekunder, der var meget loyale over for ham, så vi har længe ønsket at få fingre i hans forretning, siger Michael Holm, medindehaver af Holm El & VVS i Vodskov, der blev startet i 1985.

Desværre har Jørgen Hoffmeyer ApS i flere år kørt med cirka en halv million kroner om året i underskud. Alligevel bliver det en god forretning.

- Jørgen skulle jo selv have løn. Han er gået på pension. Dertil kommer, at han havde udgifter til administration. Det får vi ikke. Vi klarer os med det personale, vi har. Det eneste, der følger med, er tre elektrikere, siger Michael Holm.

Køb bliver god forretning

Efter overtagelsen er der nu 58 ansatte hos Holm El & VVS. Michael Holm regner med, at købet vil bidrage med nogle millioner om året til omsætningen.

Holm El & VVS har fået overdraget det gamle telefonnummer fra Jørgen Hoffmeyer Aps, så ingen eksisterende kunder ringer forgæves.

- Jørgens gamle kunder får at vide, at vi har overtaget. Ingen har valgt at opsige samarbejdet med os, men nogen vil gerne have de samme folk ud. Det er også derfor, at vi har ansat de tre mand, siger Michael Holm

Hoffmeyer ApS servicerede og solgte hvidevarer fra en butik på sin gamle virksomhedsadresse. Butikken er lukket nu, men service og salg fortsætter uden butikken hos Holm El & VVS.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Regnskab

Kilde: Cvr

Holm El & VVS plejer at have omkring en million kroner i overskud hvert år. Sådan gik det desværre ikke ved afslutningen af seneste regnskabsperiode (1. juli 2018 - 30. juni 2019), der gav et tab på 1,4 millioner kroner.

Det er der dog en god forklaring på. Det skyldes et tab på 4,2 millioner kroner i forbindelse med et større projekt, hvor kunden gik konkurs, som også kostede 12 mands forgæves arbejde i 1,5 måned.

Har lagt sag an

Holm El & VVS havde kendt den pågældende kunde havde man kendt i flere år.

Holm El & VVS i Vodskov. Foto: Kim Dahl Hansen <i>Kim Dahl Hansen</i>

Holm El & VVS i Vodskov. Foto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

- Vi har lagt sag an, så måske vil vi kunne redde nogle af pengene hjem. Det ved vi ikke endnu, siger Michael Holm.

Han ærgrer sig over tabet, men understreger, at det ingen betydning får. Virksomhedens drift ser god ud. De forventer overskud i næste regnskabsperiode.

- Hvis ikke denne ene kreditor var gået konkurs, havde vi haft vores bedste resultat til dato, siger Michael Holm.

Holm El & VVS har mange forsikrings- og serviceopgaver samt mange mindre projekter. Det sikrer, at der altid er noget at lave, selv hvis opgaver hos entreprenører og i industrien skulle gå lidt i stå.

- Vi skal bestemt ikke klage. Det ser rigtigt fornuftigt ud for os. Vi er gode til at sprede risikoen. Så vi fortsætter, som vi plejer. Vi vil dog sikre os bedre med de helt store kunder, fremover, siger Michael Holm.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.