Kathrine Marie Elmers idé sætter en stopper for utrygt nattelivsfænomen
Kathrine Marie Elmer er tidligere pilot og i dag selvstændig psykolog. Men fra et kontor i Pandrup har hun sideløbende udviklet et produkt, der er millioner værd
Opdateret kl. 06:37
De seneste to år har Kathrine Marie Elmer, der er alenemor til sin tre år gamle søn, totalrenoveret sit hjem i Blokhus.
Hun har arbejdet fuld tid som psykolog.
Hun har taget en EMBA og brugt hver en tjent krone og resterende time på sin iværksætterdrøm.
Det første ord, der falder journalisten ind om en sådan dagligdag, er hektisk.
Men det ryster hun hurtigt af sig.
- Hektisk er et negativt ladet ord. Jeg synes, at enormt spændende og boblende år er mere passende, siger Kathrine Marie Elmer.
I dag - otte år efter idéen for første gang spirede i hendes hoved - står hun og virksomheden PorSenTech på tærsklen til et markant gennembrud.
Et gennembrud, der tager hendes forretning fra idé og produktudvikling til drift og salg.
Og de potentielt store indtjeningsmuligheder er til at få øje på.
Kathrine Marie Elmer, 47 år, er bosiddende i Blokhus, tidligere pilot samt vejr-vært og nu indehaver af psykologklinikken Brovst og teknologivirksomheden PorSenTech.
Uddannelse:
- 1997-1999: Uddannet pilot på Danish Aviation College
- 2006-2010: Uddannet psykolog, Cand.psych., på Københavns Universitet
- 2021-2023: Executive MBA på Copenhagen Business School
CV:
- 2022-nu: Ejer og administrerende direktør, PorSenTech ApS
- 2022-nu: Ejer og psykolog hos Psykologklinikken Brovst
- 2020-2022: Chef for sundhedsrådgivning og chefpsykolog hos Euro Accident
- 2014-nu: Psykolog hos SOS International
- 2006-nu: Ejer af KENOX, der tilbyder psykologisk screening, træning og konsulentydelser til virksomheder i højrisikobrancher
- 2010-nu: Selvstændig med Flyvepsykologisk Klinik
- 2015-2020: Afløsningskaptajn hos Norwegian
- 2012-2019: Rekrutteringspsykolog hos Forsvaret
- 2013-2015: Pilot hos Jet Time
- 2007-2013: Pilot hos PrivatAir
- 2011-2012: Psykolog hos Psykologisk Klinik Herlev-Ballerup
- 2005-2006: Pilot hos Sterling Airways
- 2004-2005: Pilot hos DAT
- 2003-2005: Vejrvært hos TvDanmark
- 2002-2003: Vejrvært hos STV Production
- 2000-2003: Pilot hos Cimber Air
- 1999-2000: Pilot hos Aviation Assistance i Afghanistan og Pakistan
Dén ting, smartphonen ikke kan
Pandrup-virksomheden PorSenTech er ved at lægge sidste hånd på sit højteknologiske produkt Cover-me.
Et mobilcover, der ved hjælp af en app og AI-teknologi giver din smartphone en lugtesans.
Det lyder meningsløst. Men det kan redde dig fra livstruende situationer, traumer - og dårlig ånde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.