Biler

Bilen sælges med vild rabat. Men læs lige det med småt

Under den tillokkende rabat gemmer sig en vigtig detalje

- Inden køb bør man lave en nøje kalkule, siger FDM's advokat om denne omdiskuterede elbil, der nu kan købes til stærkt nedsat pris.
- Inden køb bør man lave en nøje kalkule, siger FDM's advokat om denne omdiskuterede elbil, der nu kan købes til stærkt nedsat pris. Arkivfoto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 10:12

Det er muligvis den mest omtalte elbil i Danmark, selvom der kun kører cirka 300 eksemplarer af den rundt på de danske landeveje.

Nu har manden bag bilfirmaet et godt tilbud til dig. Hvis altså du tør.

For køber du bilen, svarer det til at købe en lodseddel. Med meget dårlige vinderchancer.

Det, der står med småt

Det kriseramte elbilfirma Fisker Inc., der er stiftet og ejet af bildesigner Henrik Fisker, har netop sat gang i et heftigt brandudsalg for at komme af med de biler, som firmaet har på lager.

Op mod 197.000 kroner sparer du, hvis du vover pelsen og køber en Fisker Ocean-lagerbil i Danmark. Du skal bare huske at læse det med småt.

For i en fodnote på Fiskers hjemmeside gemmer der sig en vigtig detalje.

Her står der, at der grundet ”den aktuelle økonomiske situation” er risiko for, at købere efterfølgende ikke vil kunne få bilen serviceret og ”må forvente et permanent tab af muligheden for at håndhæve et krav for materialefejl og garantikrav.”

Sagt på dansk: Du skal ikke forvente, at der er nogen garanti på bilen.

Det første eksemplar af Fisker Ocean blev leveret til en dansk kunde i maj sidste år. Her ses Henrik Fisker, manden bag firmaet. PR-foto: Fisker Inc.

Ekspertens dom

At en fabriksny bil sælges uden sikkerhedsnet, er uhørt, men illustrerer meget godt, hvor presset Fisker Inc. er.

Pengekassen i det storsatsende elbilfirma er gabende tom, gælden vokser, og skaffes der ikke hurtigt kapital i store mængder, er betalingsstandsning – og en eventuel konkurs – næsten uundgåelig.

René Tønder er selvstændig strategisk rådgiver har i årevis fulgt bilbranchen tæt. Han har længe været skeptisk, hvad angår Fiskers overlevelseschancer, og at firmaet nu sælger sine biler uden garanti, tolker han som, at ”Fisker nu heller ikke selv tror, de kan fortsætte.”

Fra bilistorganisationen FDM lyder det, at man skal være meget varsom, hvis man falder for fristelsen og køber en Fisker Ocean.

- Inden køb bør man lave en nøje kalkule over bilens pris og egenskaber, samt den formodede manglende mulighed for at reklamere over eventuelle fejl og manglende mulighed for service fremadrettet, samt usikkerhed om at kunne købe reservedele, og hvorvidt fejl i bilens software kan rettes, siger Michael Ern Nielsen, advokat i FDM.

Den nordjyske køber

Lidt uden for Aalborg bor en mand, som sidste forår købte en Fisker Ocean i den topudstyrede udgave til 600.000 kroner.

Han, og cirka 309 andre danskere med en Fisker Ocean, skal håbe på, at elbilfirmaet klarer skærene. Ellers kan det blive rigtig dyrt.

I tilfælde af en konkurs mister de både garanti og reklamationsret, og det er formentligt slut med softwareopdateringer af bilen.

Går bilen i stykker, kan den blive vanskelig - eller ligefrem umulig - at få repareret, og værdien af bilen vil højst sandsynligt styrtdykke.

Frem til 15. marts i år har Fisker Inc. kun leveret nogle få tusinde biler på verdensplan. Og lige nu er hele produktionen indstillet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden