Erhverv

Katrine takkede ja til job hos sin tidligere praktikant: Det handler om arbejdsglæde og vilje til forandring

Katrine Dahl Clement forudså ikke sit jobskifte. Det indebar nemlig både brancheskifte og en ny konstellation i pludselig at arbejde for sin tidligere praktikant, Maria Mejlhede Krog. Hvorfor takkede hun ja? Læs om beslutningen her.

Jeg mødes med Katrine Dahl Clement og Maria Mejlhede Krog online. Den ene sidder nemlig i Thy, den anden i København og jeg selv i Aalborg Øst. På trods af den digitale mur bemærker jeg med det samme, at der er en stærk relation mellem de to.

De supplerer hinandens pointer. Der er store grin, og der er en helt tydelig fælles passion for Krog Nobis: Maria Mejlhede Krogs to år gamle iværksættervirksomhed, som Katrine Dahl Clement nu tilslutter sig.

Krog Nobis

Krog Nobis blev grundlagt af Maria Mejlhede Krog i 2020. Missionen er at formidle viden og skabe nuancerede samtaler om fiskeriet og den maritime sektor gennem kreativ og levende kommunikation, så offentligheden forstår udfordringerne og mulighederne i branchen. Krog Nobis leverer derfor ydelser som digital kommunikation, kampagner, sociale medier, tekstforfatning, medieproduktion, events og debatter til maritime virksomheder og brancheforeninger. De fokuserer også på at undervise om fiskeriet og udbyder derfor workshops, skoleforløb og oplæg for alle aldre. Visionen for Krog Nobis er at være medskabere af en positiv og bæredygtig fremtid for dansk fiskeri. Ud over Maria Mejlhede Krog og Katrine Dahl Clement tæller virksomheden to studentermedhjælpere

Fra forsikring til fiskeriformidling

Katrine Dahl Clement har de sidste seks år arbejdet hos Thisted Forsikring. Senest som marketing- og kommunikationschef. Det var her, Maria Mejlhede Krog i 2017 blev hendes praktikant.

For Maria Mejlhede Krogs vedkommende var fiskeribranchen hendes kald. Det var det allerede inden, hun var færdiguddannet. Passionen for branchen opstod under hendes studietid, og den blev faktisk hjulpet på vej under praktikforløbet hos Thisted Forsikring, hvor hun fik mulighed for at tilbringe ti dage på et fiskeriskib fra Hanstholm.

Derefter skrev hun sit speciale om fiskeriformidling. Blot tre år senere havde hun startet sin virksomhed som iværksætter indenfor branchen.

For Katrine Dahl Clement var vejen mellem de to forskellige brancher noget længere. Det var ikke et skridt, hun havde forestillet sig at tage. Faktisk havde Maria Mejlhede Krog heller ikke forudset sin tidligere chef som del af Krog Nobis.

Under Maria Mejlhede Krogs praktikperiode dannede de to dog en tæt relation. Katrine Dahl Clement blev en mentor for hende. Det var derfor, Maria Mejlhede Krog ringede til sin tidligere chef, da hun havde brug for sparring.

”Hvad er det vigtige ved at have et arbejde? At tjene penge, have status, en fin titel? For både Maria og jeg er det noget andet, end det man traditionelt knytter til status.
Katrine Dahl Clement, direktør ved Krog Nobis

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden