Kirkerne har en vetoret, som er helt hen i vejret
Der er ikke plads til forældede og ensidige hensyn, når vi taler grøn omstilling
I Vesthimmerlands Kommune ligger en lille kirke, som i denne uge får besøg af landets bolig- og indenrigsminister, Kaare Dybvad. Ikke fordi der skal klippes en rød snor, men fordi kirken er blevet omdrejningspunkt i en principiel debat om, hvad kirker skal have ret til – og ikke ret til.
Sagen udspringer af seks vindmøller, som skulle opføres 1,5 til 3 kilometer fra Gundersted Kirke. Men efter en pudsig kovending valgte kirkens menighedsråd pludselig Viborg Stift om som øverste myndighed at nedlægge veto mod vindmøllerne med den begrundelse, at møllerne vil skæmme den lokale natur.
Sagen er havnet på minister Kaare Dybvads bord, fordi han som den eneste kan ophæve stiftets indsigelse. Og det er netop årsagen til ministerens besøg. Han skal finde ud af, hvad der er op og ned.
At kirker forsinker eller ligefrem får sat en stopper for grønne projekter, er ikke et enkeltstående tilfælde. Det er sket adskillige gange de senere år, har avisen Information kunnet fortælle.
Kirkerne nedlægger veto, fordi vindmøllerne ifølge dem ødelægger udsynet til kirkerne og dermed også kirkernes kulturarv. Med andre ord skal den vigtige grønne omstilling vige for udsynet fra en kirketop.
Det er jo helt hen i vejret.
Hvorfor skal kirken have en særlig vetoret til at bekæmpe vindmøller, mens borgere og virksomheder må nøjes med en normal høringsret? Hvordan kan udsynet fra en kirke være så helligt?
Det synes både forældet og urimeligt, at kirken fortsat er tildelt en sådan ret. Særligt når man tager i betragtning de i forvejen utallige snubletråde, som er lagt ud foran den grønne omstilling.
Nærmest hver gang at kommuner foreslår projekter med vindmøller, solceller eller biogasanlæg, rejser der sig en borgerstorm så stor, at byråd i sidste ende må skrotte planerne.
Fænomenet hedder ’not in my backyard’ og betyder kort sagt, at vi gerne vil have mere grøn og bæredygtig energi – bare ikke i vores egen baghave.
Selv uden kirkernes absurde vetoret er det altså i forvejen svært nok at få gennemført grønne projekter.
Kirkerne er en del af samfundet og er – hvis de på nogen måde skal bevare deres relevans og berettigelse – nødt til at omfavne og tilpasse sig det omgivende samfund. Der er ikke plads til så ensidige hensyn, som vetoretten giver mulighed for.
Derfor bør Kaare Dybvad, og resten af Christiansborg, få den afskaffet hurtigst muligt. Nogen skal jo have den tvivlsomme ære at kunne se vindmøller, når de kigger ud – også kirkerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.