Knap 13.000 kvadratmeter erhvervsbyggeri med udsigt til motorvejen
Rebild Kommune har hidtil haft svært ved at skaffe lokaler til nye virksomheder
STØVRING: Snart bliver det første spadestik til et nyt stort erhvervsbyggeri langs motorvej E45 taget.
Det er Porsborgparken i Støvring, som Ejendoms- og udviklingsselskabet Søren Enggaard A/S står bag.
- Der er tale om et ambitiøst erhvervsprojekt med plads til 16 virksomheder. Den første virksomhed har allerede reserveret, og der er stor interesse fra flere sider, siger adm. direktør Carsten Enggaard, i en pressemeddelelse.
Erhvervsparken består af tre separate bygninger på i alt 12.950 kvadratmeter, der hver er opdelt i fem/seks afsnit. Byggeriet er opdelt i etaper, og den første af de tre bygninger vil stå klar til indflytning i sommeren 2020.
Carsten Enggaard regner med, at Porsborgparken vil være meget attraktiv for e-handels og logistik virksomheder, som har brug for nem adgang til motorvej, lufthavn og havn samtidig med, at Støvring ligger godt for medarbejderne. Bygningerne vil kunne ses fra motorvejen, så der vil også på den måde være mulighed for at gøre opmærksom på sig selv.
Erhvervs- og turistchef Jane Bejlegaard Lindberg fortæller, at man i Rebild Kommune har hænderne oppe over hovedet over den nye erhvervspark.
- Vi har i længere tid haft et ønske om, at der kom et projekt af den her karakter, siger hun.
- Vi får jævnligt henvendelser fra virksomheder, og der har ikke været ret mange ledige bygninger af den her slags i Støvring, fortsætter hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.