Købmand rykker ud: Gratis levering begejstrer i Brønderslev

Købmanden taber lidt på hver levering. Til gengæld giver det noget, der er mere værd

Jan Jæger, købmand i Spar i Øster Brønderslev, skulle mandag ud med varer i sin lille varevogn til otte kunder. Det var hans første dag med gratis levering. Foto: Henrik Louis

Jan Jæger, købmand i Spar i Øster Brønderslev, skulle mandag ud med varer i sin lille varevogn til otte kunder. Det var hans første dag med gratis levering. Foto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV:Da Mette Frederiksen gik på TV onsdag aften, var Spar-butikken lukket.

Grafik:

Men købmand Jan Jæger i Øster Brønderslev fornemmede, hvad det ville ske: Hamstring og mangel på varer næste dag.

Torsdag morgen viste sig også at blive ganske usædvanlig.

- Der stod 10 mennesker i kø uden for døren. Det er aldrig sket før, siger Jan Jæger, købmand i Øster Brønderslev gennem 16 år.

54-årige Jan Jæger har været indehaver af Spar i Øster Brønderslev i 16 år.

54-årige Jan Jæger har været indehaver af Spar i Øster Brønderslev i 16 år.

Han skyndte sig at pakke de varer til udbringning, som han skulle ud til kunder med samme dag, så de ikke blev solgt. Og ganske rigtigt gær, brød, håndsprit og flere andre basisvarer forsvandt hurtigt fra hylderne.

Så var det, at Jan fik en ide, som han skyndte sig at lægge ud på Facebook. Opslaget har nået 12.000 personer:

Gratis levering

Normalt kører Jan Jæger kun ud med varer til privatkunder en gang om ugen - om torsdagen.

Men fra og med mandag i denne uge er det anderledes. Han kører ud på alle hverdage med varer, ikke kun i Øster Brønderslev og Brønderslev, som han plejer, men helt op til otte kilometer væk. Helt til Vrå og Jerslev. Leveringen er også gjort gratis - normalt koster det en 50'er.

- Jeg følte, jeg var nødt til at gøre noget. Situationen er alvorlig. Vi har mange syge og ældre, der ikke tør at handle i butikken mere. Dem ville jeg gerne hjælpe, siger Jan Jæger.

Den 54-årige Spar-købmand oplever stor tilstrømning af kunder, der vil have leveret varer.

Den 54-årige Spar-købmand oplever stor tilstrømning af kunder, der vil have leveret varer.

Han modtager bestillinger både på telefon og mail.

Mandag var han ude med varer til otte kunder. Det er ikke noget, han tjener det store på. Han forlanger bestillinger for mindst 200 kroner per kunde.

- Jeg bruger jo en del tid på at pakke varer og køre ud med dem samt penge til benzin og slid på bilen, men jeg synes gerne, jeg vil yde den service til mine kunder. Vi skal stå sammen i øjeblikket, siger Jan Jæger.

Spar-købmanden i Øster Brønderslev modtager bestillinger på både telefon og mail.

Spar-købmanden i Øster Brønderslev modtager bestillinger på både telefon og mail.

Tak, søde købmand

De otte kunder har købt for beløb på op til 1000 kroner. En af dem er meget begejstret for sin købmand. Hun har oven i købet ladet ham vælge, hvad hun skal have.

Det er Jenny. Hun har aldrig handlet hos købmanden før, men har lagt en stor ordre på 1500 kroner per mail:

"Hej søde købmand 🙂 Vil gerne bestille flg. varer. Du bestemmer, hvilket varemærke det skal være, og vil lige sige jeg er ikke så økologisk bevidst, men kan godt lide gode varer. ..🙂... har jeg skrevet et bestemt varemærke og du ikke har det, ja så tager bare noget tilsvarende.... På forhånd 1000 tak for din fine gestus.", skriver Jenny Jensen fra Jerslev til købmanden i en mail.

Se hvad Jenny bestilte

Ca 20 æg

4 l skummetmælk

1 l A38

1/2 l piskefløde

3 pk Kærgården

6 stk rice’n go

1/2 creme fraiche 18 %

1 pk stribet flæsk

2 PS kyllingelår med rygben

1 pk medister

1 rå rullepølse

1 agurk

2 kg gode spisekartofler

2 kg gulerødder

1spidskål

1 PS snack peber

5-7 bananer

1 PS appelsiner

1 pk Kellogg’s Cornflakes

2 DS kippers

5/DS makrel i tomat

1 bøtte mayonaise

1 rugbrød - gerne Schulstad schwartzbrot hvis du har det

1 Skagens franskbrød

2 mel rugbrødsblandinger - gerne med solsikkekerner

Kaffefilter str. 4

3 fl. alkoholfri vin - mærke lige gyldigt

6 x 1/2 l sodavand med appelsinsmag

6 alkoholfri øl

1 pk alm. flødeboller

1 PS alm. fr. kartofler

1 fl flydende brun sæbe

2 fl colour vaskemiddel

3 PS karsefrø

4 pk. sort porterhouse tobak

- Det varmer virkelig om hjertet, når folk skriver sådan noget. Så får jeg lyst til at gøre noget for dem, siger Jan Jæger.

Han har fået flere henvendelser end de kunder, han har været ude med varer til. Dem har han afvist, fordi de bor længere væk end otte kilometer, som han har sat som sin maksimale aktionsradius.

- Jeg er nødt til at sætte en grænse for, hvor langt jeg kører med varerne. Ellers kunne jeg jo ligge og køre til Skagen også. Det går jo ikke. Jeg skal også passe butikken, siger Jan Jæger, der har fire fastansatte og 14 deltidsansatte i sin butik.

Video: Hej, søde købmand

Hør Jan Jæger fortælle, hvorfor han tibyder gratis levering. Han læser også mailen fra Jenny op. Video: Henrik Louis

Købmand undgår kontakt

På skrivebordet står en stor slikpose - helt uden søde sager. Den er fyldt med byttepenge, ikke til kunder, der skal have leveret, men til butikkens kasseapparat.

De kunder, der ønsker leveret, sender købmanden en opkrævning per sms, når han har pakket varerne og regnet det hele sammen.

Jan Jæger pakker selv alle sine varer til udbringning. Kunderne skal forhåndsbetale via MobilePay, hvis de ønsker leveret.

Jan Jæger pakker selv alle sine varer til udbringning. Kunderne skal forhåndsbetale via MobilePay, hvis de ønsker leveret.

Kunderne skal forudbetale på MobilePay, inden han kører hjemmefra, for at de kan få varerne leveret. Ude ved kunderne stiller han varerne på dørtrinnet, ringer på og kører igen.

- Jeg vil helst undgå for tæt kundekontakt for ikke at udsætte nogen for unødig risiko. Det er også lettere for mig ikke at skulle håndtere kontanter, siger Jan Jæger.

Indtil videre leverer han gratis ud i lokalområdet i de næste to uger. Men forlænger regeringen den periode, hvor den anbefaler, at man undgår for tæt kontakt vil han også fortsætte med at køre gratis ud.

Flere kunder har tilbudt ham at hjælpe med vareudbringningen. Det har han afvist, indtil videre. Han selv, og personalet, skal nok klare den lige nu, mener han.

- Det er en utrolig opbakning i lokalsamfundet. Det glæder mig utroligt meget, siger Jan Jæger.

Gær er rationeret for tiden hos Spar i Øster Brønderslev. Max 3 pakker gær per kunde.

Gær er rationeret for tiden hos Spar i Øster Brønderslev. Max 3 pakker gær per kunde.

Bonusinfo

Selv om Spar-købmanden i Øster Brønderslev måske taber en smule på gratis vareudbringning og har færre kunder end normalt, går det ikke ud over omsætningen. Jan Jæger oplyser, at kunderne spenderer 27 procent mere i forhold til samme periode sidste år. Især gær, mælk, brød, toiletpapir og håndsprit, er populært.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden