Det viser nye beregninger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, på Københavns Universitet.

Det er voldsomt stigende renteudgifter, som sender landbrugets indtjening til tælling. Fra i år at have renteudgifter for i alt 4,8 milliarder kroner stiger beløbet næste år til svimlende 11,3 milliarder kroner.

Det højeste niveau siden finanskrisen.

- Vi ser ind i et nyt år, der vil blive præget af centralbankernes reaktion på inflationen: Store rentestigninger. Derfor falder indkomsten efter finansielle poster voldsomt, skriver IFRO i sin årlige rapport om landbrugets økonomi.

Derfor rammer rentehammeren

Når de stigende renter – som også danske boligejere kan mærke – rammer landbruget så hårdt, skyldes det, at langt størstedelen af landmændenes gæld er variabelt forrentet. Cirka 86 procent, ifølge IFRO’s beregninger.

I løbet af året har mange landmænd konverteret deres fastforrentede lån til variabelt forrentede lån for på den måde at skære store lunser af deres restgæld. Så langt så godt.

Til gengæld betaler de en højere rente på den resterende del af gælden.

Lige nu er der udsigt til, at de korte renter skal stige endnu mere, i takt med at centralbankerne hæver deres renter for at få nedbragt inflationen.

Det rammer landmændenes indtjening som en hammer.

Fra i år at have tjent samlet 13,2 milliarder kroner efter finansielle poster, anslår IFRO, at landmændenes samlede indtjening næste år styrtdykker til 1,9 milliarder kroner.

Står godt rustet

Udover stigende renteudgifter skal landmændene slås med stigende lønninger, faldende landbrugsstøtte og højere udgifter til blandt andet gødning, foder, såsæd og pesticider.

Ifølge IFRO slår det dog ikke bunden ud af landbrugets økonomi, da landmændene de senere år som helhed har oplevet en forbedret indtjening – og derfor har kunnet lægge til side.

- Forudsætningen er dog, at det høje renteniveau ikke varer ved for længe, og at priserne på visse produktionsfaktorer, især energi og handelsgødning, igen normaliseres, når afregningspriser på f.eks. korn og mælk falder, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen, seniorrådgiver i IFRO.

Der er store forskelle på, hvordan indtjeningen udvikler sig på tværs af landbruget. Mælkeproducenter og planteavlere har i år haft historisk gode resultater, mens det er gået dårligt for svineproducenterne.

Erhvervets samlede overskud efter renteudgifter ventes i år at blive 13,2 milliarder kroner, hvilket akkurat overgår rekorden fra 2020.

Resultater med store forskelle

For mælkeproducenterne, der i år tjener rekordmange penge på grund af de høje mælkepriser, falder resultatet næste år betydeligt, men stadig til et pænt niveau set i et historisk perspektiv.

Både for de konventionelle og økologiske mælkeproducenter.

Planteavlerne har i år nydt godt af rekordhøst og historisk høje afgrødepriser og lander derfor det bedste driftsresultat i moderne dansk landbrugshistorie.

Så meget desto mere overraskende er det, at prognosen for 2023 ser mere dyster ud end længe. For eksempel står de store planteavlsbedrifter til et fald i driftsresultatet fra 1,9 millioner kroner i år til et negativt resultat næste år på 181.000 kroner.

- Selvom lidt lavere afgrødepriser og generelt stigende omkostninger også sætter sine aftryk, er det først og fremmest de stærkt stigende renter, der er årsagen til den markante forværring i planteavlernes økonomi, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Svin og foder

For svineproducenterne blev 2022 igen et år med store udsving i økonomien. De har oplevet både ekstremt høje og ekstremt lave foderpriser, men dog løbende forbedrede afregningspriser.

- Men selv med den relativt høje afregningspris på grise sidst på året er der et meget lavt bytteforhold mellem kød og foder. Mange svineproducenter bliver reddet af, at de selv producerer en del korn, som delvist dækker foderbehovet, siger seniorrådgiver Jakob Vesterlund Olsen.

I år forventes de store svineproducenter at lande et gennemsnitligt driftsresultat på 395.000 kroner pr. bedrift. Det stiger næste år – trods større renteomkostninger – til 1,5 millioner kroner.

Til gengæld står specialiserede smågriseproducenter, der ikke er tilstrækkeligt selvforsynende med foder, til at indkassere store underskud. Det skyldes de høje kornpriser.

Den høje inflation har bevirket, at landbrugsproduktionen i Danmark for første gang i 2022 oversteg 100 milliarder kroner i nominel værdi. Derfor blev 2022 et godt år for landbruget samlet set - selv med højere omkostninger på for eksempel foder og gødning, konstaterer IFRO.