Lars Bo Larsen vender tilbage til Nordjylland, når han 1. april begynder som direktør for universiteternes fælles nye Nationalt Forsvarsteknologisk Center. Sekretariatet har sæde på Aalborg Universitet, og Lars Bo Larsen glæder sig over at kunne give noget tilbage til den by, han kommer fra.

Lars Bo Larsen blev nemlig student fra Hasseris Gymnasium i 1994, inden han læste statskundskab i Aarhus. Derefter kom han til Udenrigsministeriet og derfra videre til ambassaderne i bl.a. Holland, Kina, Bruxelles (Danmarks EU-repræsentation).

De seneste år har han været Danmarks ambassadør til Indonesien og Malaysia.

Her er fem skarpe spørgsmål til den nye direktør:

Hvorfor søgte du stillingen?  

“Faktisk har jeg gennem flere år talt med ledelsen på Aalborg Universitet om at etablere en samlet national forsvarsplatform på tværs af universiteter. Nu er det så faldet på plads. Jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet. Fagligt set er det et virkeligt spændende område - særligt efter alt det, der er sket i Ukraine. Forskning for forsvaret bliver en vigtig indsats for vores land.

Der er også en privat del. Både min kone og jeg kommer begge fra Aalborg, og vi har været ude en del år nu. På grund af corona har min kone boet i Aalborg de seneste to år med de to yngste af vores i alt fire drenge på 18, 16, 7 og 3 år. De to ældste går på kostskole i Bagsværd. Det bliver godt at være i Danmark allesammen.”

Hvad skal du - som ny direktør for det fælles nye Nationalt Forsvarsteknologisk Center - gøre? 

“Det nye center stiller sig til rådighed og rækker hånden ud til forsvaret. Vi er rede til at betjene forsvaret med masser af forskning. Det bliver min opgave at facilitere den dialog. For mig at se sker der en helt særlig udvikling lige nu: Spørgsmålet er ikke, hvem der har flest kanoner.  Spørgsmålet er, hvem der har den bedste teknologi.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi har brug for et teknologisk løft på forsvarsområdet. Og her har Aalborg Universitet et fortrin, fordi der er lang tradition for at arbejde sammen med erhvervet. Så opgaven bliver i høj grad at få forskningen til at spille sammen med forsvaret og erhvervet. Det tror jeg også, resten af Danmark kan lære af det.

Den internationale vinkel kommer også til at betyde en del. Danmark kan ikke isolere sig og løfte alene. Så ambitionen er i høj grad at teame op med europæiske og amerikanske partnere på området.”

Hvad er det for en erfaring, du tager med ind i jobbet? 

“Jeg har arbejdet intensivt med EU's forsvars- og udenrigspolitik og har erfaring fra Bruxelles samt stort netværk i EU. Det bidrager jeg med.

Lidt firkantet sagt kan man sige, at vi gennem de seneste 20 år har prøvet at integrere EU's forsvarspolitik i konkrete operationer. Med ophævelsen af forsvarsforbeholdet ser vi nu en langt større vægt på økonomi, forskning og udvikling af kapaciteter.

Jeg tror, det er afgørende vigtigt at samarbejde på tværs af europæiske lande. Og så er der mulighed for økonomisk bidrag fra EU. For hver dansk krone, vi lægger i, kommer der to fra EU. Det vil være en kæmpe fordel for danske firmaer. Det vil give dem en bagdør til også at komme ud fra afsætningsmarkederne i Europa, USA og andre steder.”

Hvad tænker du om den udvikling, du ser rundt omkring? 

“Der er ingen tvivl om, at vi er bagud på teknologi - og at det er afgørende, at vi gør noget.

Lige nu er der stort fokus på Rusland. Af gode grunde - for det er her, vi ser den akutte trussel. Den nukleare trussel.

Men på den lange bane er det ikke der, truslen kommer fra. På den lange bane er det simpelthen et spørgsmål om at blive bedre på teknologier inden for kunstig intelligens, droner, automatiske våben, cyber og den slags ting. Om 10-20 år vil der være kamp om at matche hinanden teknologisk.

Kina er eksempelvis foran på rigtig mange områder, fordi de investerer så massivt.

Det er et kolossalt skift, der sker lige nu - og det kommer helt sikkert til at præge Nato de kommende 40 år.

Her er de områder, der skal forskes på:

1) Grundforskning i teknologi, som kan være relevant for Forsvaret, men hvor den specifikke anvendelse endnu ikke er afklaret. Eksempel: kvanteteknologi

2) Grundforskning i teknologi, der også har klar forsvarsmæssig anvendelse. Eksempel: droneteknologi

3) Forskning i og udvikling af teknologi, der skal tilpasses til forsvarsanvendelse. Eksempel: grønne brændstoffer til tung transport

4) Forskning i og udvikling af teknologi, som udelukkende anvendes forsvarsmæssigt. Eksempel: avanceret, militært software

Det betyder helt konkret, at vi ser ind i en verden, hvor vestens indflydelse bliver mindre og mindre, så jeg tænker, at det er på høje tid, vi vågner op.

Men jeg tænker også, at vi har gode kort på hånden, så jeg er ikke superbekymret.”

Hvor meget glæder du dig til at komme tilbage til din hjemby? 

“Jeg glæder mig meget og føler på en måde, at ringen bliver sluttet. Jeg har dybe rødder her. Og man skal give tilbage til dét, man kommer fra. Det har jeg lært i Indonesien, hvor der er tradition for at rejse ud for at tjene penge og blive klogere - og vende hjem igen.

Min gamle farfar boede i Vejgaard og blev som barn sendt på markarbejde dér, hvor universitetet ligger i dag. Dengang var der intet i området. I dag vokser det hele tiden.

Også min far var en del af den transformation, der skete i Aalborg.

Han skiftede fra chef for reparationsafdelingen på Aalborg Værft til direktør for forskellige leverandører - blandt andet SP Radio på Skelagervej, der var verdensledende på maritim radioteknologi.