5 hurtige til Danmarks mest citerede forsker, der har et særligt råd til at få arbejdslivet til at gå op
AAU-forsker Brian Vad Mathiesen er Danmarks mest citerede forsker i 2022. Læs her om hans vigtigste forskningsbidrag – og hvorfor han mener, at det er nødvendigt at have hobbyer, som ikke handler om netop det, man er passioneret omkring.
2.183 gange er Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved AAU, sidste år citeret i de danske medier. Han indtager dermed førstepladsen på Akademikerbladets årige liste over landets 50 mest citerede forskere i 2022. Året før lå han nummer 42.
Alder: 44 år
Bosted: Frederiksberg
Har arbejdet som forsker siden 2005
Har tidligere arbejdet som energi og miljøplanlægger i forskellige virksomheder
Uddannet civilingeniør ved Aalborg Universitet
Arbejder nu som professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet
”Jeg har været på speed-dial hos radio-, tv- og avisjournalister i et omfang, jeg ikke har prøvet før. Jeg er vant til at optræde i medierne, også internationalt, men opgaven har til tider været ret overvældende det sidste års tid,” har Brian Vad Mathiesen tidligere fortalt til Akademikerbladet.
Men hvorfor er det egentligt, at Brian Vad Mathiesen er endt som Danmarks mest citerede forsker i 2022? Og hvad er ifølge ham selv hans vigtigste forskningsbidrag?
Det har vi spurgt ham om.
Læs med herunder, hvor du også bliver klogere på, hvad Brian Vad Mathiesen ser som sin sværeste opgave – og hvordan han lader op.
Hvorfor er netop du endt som Danmarks mest citerede forsker 2022?
Det er på grund af den energikrise, vi stadig står i. Energikrisen startede allerede i sommeren 2021. Den bliver så tydelig for enhver, da krigen bryder ud for et år siden.
Det bevirker, at priserne stiger, at det skaber en usikkerhed om vores forsyningssikkerhed, og at befolkningernes, virksomhedernes og politikernes bevågenhed for, hvad vi kan gøre ved det, er skærpet væsentligt.
Og det er selvfølgelig på dén tragiske baggrund, at den viden, jeg har, bliver endnu mere aktuel, end den plejer at være.
Samtidig bliver det, vi laver i min forskningsgruppe – som handler om, hvordan vi kommer helt af med de fossile brændsler og øger mængden af vedvarende energi og energieffektivitet – forholdt til en ny virkelighed, der øger interessen for, hvad vi hurtigt kan gøre for at komme ud af den kattepine, som energikrisen har bragt os i.
Hvad er dit vigtigste bidrag i din tid som forsker?
Jeg er en del af en forskningsgruppe, hvor vi generelt arbejder med grøn omstilling, energisystemer og -planlægning. De vigtigste bidrag er at få forklaret, at vi har den teknologi, som skal til for at kunne lave den omstilling, som gør, at vi ikke har den samme klimabelastning fra energisystemet mere, så vi kan komme over på 100 procent vedvarende energi. Og at det samtidig kan være en økonomisk fordel ved at skabe en masse arbejdspladser og virksomheder.
Så det er et vigtigt bidrag at sætte ind på lystavlen, at vi kan lave en grøn omstilling, således at vi er klimaneutrale i 2045. Det, synes jeg, er rigtig vigtigt.
Men ellers er der en masse dagsordner hele tiden, som handler om at forstå, hvordan de enkelte teknologier passer ind i fremtidens energisystem.
Hvad er du mest passioneret omkring i dit arbejde?
Det er nysgerrigheden i forhold til at finde løsningen og udfordringerne; at prøve at forstå, hvordan de tekniske og økonomiske dele i et fremtidigt energisystem hænger sammen og prøve at få de scenarier, vi kan kigge på, forholdt til de nuværende situationer, sådan at man også bringer den tekniske økonomiske viden om fremtidens system ind i den nuværende kontekst med den energiplanlægning, de energimarkeder og den regulering, der er nu.
Hvad er den sværeste del af dit job?
Der er måske mange, der tror, at det at være forsker er meget ensidigt. Det er det heldigvis ikke. Der er en lang række opgaver, som følger med jobbet. Så når man gerne vil fokusere på det, man er passioneret omkring, er der andre ting, man også skal forholde sig til; ansættelser, ledelse af projekter, sørge for at undervisningen fungerer, sørge for at få ordnet alle de administrative opgaver.
Jeg tror, at lige som alle mulige andre der har et krævende job, så er der mange opgaver på paletten, man hele tiden skal balancere. Det gør, at det kan blive en udfordring at få hverdagen til at gå op, så man lykkes med det, man har sat sig for, og samtidig synes, det er spændende at arbejde med det, man laver.
Men jeg synes også, at den alsidighed, jeg har i jobbet, er en gave. Det sværeste med at få alle dele til at gå op, er også en gave, fordi det betyder, at man bliver udfordret på mange forskellige parametre.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.