Men der er sket et uheldigt skred. Det frie, selvstændige erhvervsliv er i stigende grad begyndt at råbe staten om hjælp, når kriser kradser. Det er nærmest blevet mere reglen end undtagelsen.

På hovedgaden i Øster Brønderslev ligger en købmand, som sidste år skulle betale 34.000 kr. for sit elforbrug i januar. I år er regningen mere end fordoblet.

Købmanden er lige som så mange andre hårdt ramt af de galopperende elpriser. Derfor bør han og andre købmænd kompenseres, lyder det fra brancheforeningen De Samvirkende Købmænd.

Ude i de danske svinestalde er den også gal. Lave priser på svinekød og høje priser på foder og el æder af tegnebogen i en sådan grad, at der nu tales om, at EU skal gå ind og støtteopkøbe svinekød for at modvirke ubalancen mellem udbud og efterspørgsel.

Har vi glemt, at virksomheder gerne må gå konkurs? At den frie markedsøkonomi har det med at opføre sig uforudsigeligt og ubarmhjertigt, og at de, som ikke kan klare konkurrencen, må give fortabt?

Sådan er gamet.

Da coronapandemien lagde Danmark i et jerngreb, var der bred politisk enighed om hjælpepakker til de hårdt ramte virksomheder. Det er svært at drive forretning i et samfund, som er tvangsnedlukket, og situationen var helt ekstraordinær.

Derfor gav hjælpepakkerne fantastisk god mening. Og de var med til at sikre, at dansk økonomi lige nu står et forrygende sted med tårnhøj beskæftigelse, lav arbejdsløshed og ganske få konkurser.

Men er det ekstraordinært, når for eksempel elpriserne render i vejret? Nej. Statskassen skal og kan ikke træde til, hver gang en krise indtræffer. Og erhvervslivet kan ikke hylde de frie og sunde markedskræfter og samtidig skæve til den store stat i tide og utide.

Kompensations-mentaliteten har ikke kun sneget sig ind blandt erhvervslivet. Det er nærmest blevet et dogme i samfundet, at når noget går mig som individ imod, må jeg have krav på en form for kompensation.

Økonomisk godtgørelse for mine trængsler.

Lige nu kigger regeringen på at kompensere gaskunder med en skattefri check, fordi deres varmeregning er mangedoblet. Det rejser en vigtig principiel diskussion om, hvornår statskassens hjælp starter.

Skal familier med elvarme og varmepumper ikke også have en skilling? Og hvad med dem, som er i gang med at bygge hus og pludselig har måttet se priserne på træ, stål og andre byggematerialer eksplodere? Skal de også godtgøres?

Livet koster penge, og livets regninger svinger. Det er et grundvilkår, som staten ikke skal redde os ud af.