Lønstigninger følger ikke med priser: Du får mindre for pengene

Det kommer ifølge økonom til at kunne mærkes i de danske hjem, når priserne stiger mere end lønningerne.

I juni er inflationen steget 8,2 procent i forhold til for et år siden. Men lønningerne følger ikke med, og det betyder, at mange danskere får mindre for pengene. Privat økonom i Danske Bank ser, at mange begynder at vælge billigere alternativer, når de køber dagligvarer. (Arkivfoto). <i>Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix</i>

I juni er inflationen steget 8,2 procent i forhold til for et år siden. Men lønningerne følger ikke med, og det betyder, at mange danskere får mindre for pengene. Privat økonom i Danske Bank ser, at mange begynder at vælge billigere alternativer, når de køber dagligvarer. (Arkivfoto). Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Priserne er det seneste år steget i et tempo, hvor lønningerne ikke kan følge med. Dermed oplever danske lønmodtagere et fald i, hvad de kan købe for deres løn.

Og det er i en størrelsesorden, som ikke er set lignende de seneste mange år.

Det kommer til at kunne mærkes ude i de danske hjem, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank

- Det vigtige er, hvad man kan få for den løn, man får. Er inflationen høj, får man mindre for pengene, og lige nu er vi i en situation, hvor priserne stiger væsentligt mere, end lønningerne gør.

- Det betyder, at vi som danskere i gennemsnit bliver fattigere.

Lyntal over lønudviklingen fra Dansk Arbejdsgiverforening indikerer, at lønningerne steg med 3,4 procent i andet kvartal i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Men når inflationen ramte 8,2 procent i juni, betyder det et fald på mere end fire procent.

Man skal langt tilbage, før man finder et lignende fald, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

- Jeg har data for lønninger tilbage til starten af 1990'erne, og der har vi ikke set noget lignende. Sidst vi havde reallønsfald var i 2012, og der faldt det med omkring en procent i kølvandet på finanskrisen.

- Nu ser vi et fald på omkring fire procent. Det er meget voldsomt, og der er ingen tvivl om, at det kan mærkes ude i de danske hjem. Mange danskere er begyndt at lave væsentligt hårdere prioriteringer.

Særligt når det kommer til dagligvarer, begynder mange at vælge billigere alternativer, forklarer Danske Bank-økonomen.

- Hvis ikke man tilpasser sin adfærd, vil nogle opleve i praksis, at pengene ikke rækker. Der er ingen tvivl om, at folk bytter nogle af de luksusvarer, som de måske også har vænnet sig til at købe under corona, ud med billigere varer.

Louise Aggerstrøm Hansen ser dog et lyspunkt, og det er, at mange danskere har passet godt på deres penge både under og efter coronakrisen.

- Mange har levet fornuftigt og ikke over evne. Op til finanskrisen brugte folk flere penge, end de havde. Men danskerne har været ret snusfornuftigt i forhold til at sætte penge til side.

- Det gør, at der er noget mere at stå imod med.

Beregninger fra Arbejdernes Landsbank viser, at prisstigningerne betyder, at en helt almindelig børnefamilie skal have op imod 35.000 kroner ekstra op ad lommen for at købe det samme som sidste år.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.