Lufthavne

Presset lufthavn: Hurtig test kan hjælpe os

Passagertallet falder igen i Aalborg Lufthavn

Passagertallet i Aalborg Lufthavn er vokset siden lavpunktet i april. Men i september faldt tallet lidt igen. Arkivfoto.
Passagertallet i Aalborg Lufthavn er vokset siden lavpunktet i april. Men i september faldt tallet lidt igen. Arkivfoto. Foto: Lars Pauli

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:23

NORDJYLLAND: Luftfartsbranchen er hårdt ramt af coronakrisen, og det har Aalborg Lufthavn også mærket.

Passagertallet i lufthavnen faldt voldsomt efter corona-nedlukningen af Danmark i marts, og det fik konsekvenser.

85 medarbejdere i Aalborg Lufthavn måtte for nyligt afskediges. På det tidspunkt havde lufthavnen 282 ansatte, så det var næsten hver tredje ansatte, der blev fyret.

Men efter den forsigtige genåbning af Danmark i foråret blev flytrafikken til og fra Aalborg så småt genoptaget, og passagertallet begyndte at stige måned for måned - indtil september.

Grafik: Aalborg Lufthavn

I august var passagertallet i Aalborg Lufthavn vokset til 55.944 passagerer. Men i september faldt passagertallet lidt igen, nemlig til 53.178 passager.

Rejseaktiviteten faldt specielt i den sidste halvanden uge af september, og det skyldes regeringens anbefalinger om at, man skal arbejde mere hjemme, skriver Aalborg Lufthavn i en pressemeddelelse.

Ønsker high-speed-test i lufthavne

Hvis det var muligt at bruge hurtige coronatest, ville det kunne hjælpe lufthavnen, mener lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

- Private og ikke mindst virksomheder holder igen med rejseaktiviteterne. Noget af det, der kunne medvirke til at lukke lidt op for virksomhedernes rejseaktivitet, er muligheden for adgang til high-speed tests i lufthavnene. Det ville give den erhvervsrejsende mulighed for at afgøre, om man kan møde ind på arbejdet næste dag uden at udsætte kolleger for smitte, udtaler Søren Svendsen i pressemeddelelsen.

De fleste af passagererne i Aalborg Lufthavn flyver indenrigs. Dem var der 40.825 af i september.

Den hurtige corona-test er ikke en såkaldt PCR-test, som kan være nødvendig, for at få indrejse til et specifikt land. Derfor anbefaler SOS International, at man altid tjekker, om det er en specifik type testsvar, der kræves før man bestiller tid til en hurtig test.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden