Luk dine øjne, og forestil dig en direktør i 2028. Er du forberedt på, at det måske stadig er en mand?
Resultaterne fra et amerikansk ph.d.-studie tyder på, at det går fremad med at få flere kvinder ind på ledelsesposterne. Ifølge dansk ligestillingsforsker kan virkeligheden dog være en helt anden herhjemme – for måske vores forestilling af en direktør stadig bør være en mand, når vi ser ind i fremtiden.
Et nyt studie viser, at antallet af kvindelige direktører er stigende i USA.
Studiet, som har sammenlignet antallet af kvindelige CEO’s i de 500 største virksomheder på tværs af landet med antallet af direktører med navnet John og James i selvsamme virksomheder, viser, at der nu er 41 kvindelige CEO’s.
Sidste år lå tallet på 31, og i 2021 lå tallet på 29.
Sammenlignet med Danmark har vi herhjemme en stigning på 3,1 procentpoint i antallet af kvindelige ledere de sidste fem år.
Vi ser ofte, at det, der sker i USA, langsomt smitter af på udviklingen herhjemme i Danmark.
Men betyder det så, at vi kan se frem til en større lighed mellem kvindelige og mandlige direktører herhjemme?
Ikke nødvendigvis, mener Anette Borchorst, som er professor emerita i kønsforskning ved Aalborg Universitet.
Hun mener, at den forestilling er for unuanceret.
”Det kan være svært at sammenligne Danmark med USA på den måde, fordi der er nogle helt andre mekanismer på spil i USA end der er i Danmark,” siger hun og peger på, at man for det første i USA har en stærk ideologi om, at kvinderne enten skal vælge mellem familien eller deres karriere, og det er også i praksis sådan, at man kvinder må vælge.
Ser man på, hvem de kvindelige CEO’s er, vil det ofte være enlige eller skilte kvinder, der har fravalgt at få børn.
Derudover peger ligestillingsforskeren på den amerikanske retstradition, som blandt andet medfører, at firmaer bliver sagsøgt, hvis de diskriminerer – for eksempel ved at ansætte en mand frem for en kvinde, blot fordi man hellere vil have en mand end en kvinde ansat.
Anette Borchorst fortæller også, at de store virksomheder i USA, som eksempelvis Google, også længe har været længere fremme på ligestillingsfronten i forhold til for eksempel lige barselsforhold til mænd og kvinder, end vi er i Danmark.
Så bare fordi ligestillingen umiddelbart kunne se ud til at forbedre sig på ledelseskontorerne i USA, er det langt fra ensbetydende med, at det sker herhjemme.
Tværtimod, mener Anette Borchorst.
Lige nu sker der nemlig ikke meget herhjemme, siger hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
