Mangeårig og tæt rådgiver forlader Jesper Skovsgaard
Han har valgt at udtræde af bestyrelser på grund af helbredsmæssige problemer
Opdateret 05. september 2024 kl. 09:42
I over 20 år har han været en central rådgiver for den nordjyske ejendomsudvikler Jesper Skovsgaard.
Først som ekstern revisor og rådgiver for byggematadorens virksomhed og i de senere år som bestyrelsesmedlem i TSG Group - moderselskabet i Skovsgaards koncern - og TSG Group Ejendomme.
Nu har Jens Rytter Andersen af helbredsmæssige årsager valgt at trække sig.
- Jeg har ganske enkelt ikke min force eller aldrig haft interesse inden for det administrative eller selskabs- konstruktionsmæssige del af forretningen, så derfor har jeg siden 2001 stolet enormt meget og haft blind tillid til Jens Rytter Andersen, som alle, der kender mig, ved, var min absolut nærmeste rådgiver i alt, der blev foretaget.
- Der er ikke mange bankmøder og møder om køb og salg af ejendomsprojekter eller nye forretningsmuligheder, som Jens Rytter Andersen ikke har deltaget i. Og han har været på stort set alle e-mails, skriver Jesper Skovsgaard i en opdatering på Linkedin.
Jens Rytter Andersen bliver erstattet på begge sine bestyrelsesposter af Joachim Sand, der er ansat hos Jesper Skovsgaard.
For et par måneder siden forlod den tidligere topadvokat Hans Jørgen Kaptain formandsposten i TSG Group og TSG Group Ejendomme.
Begge formandsposter blev overtaget af Jesper Skovsgaard, der samtidig overlod posterne som direktør til Peter Bersang Kristensen, der er ansat hos Skovsgaard - og hans fætter.
I dag er der ingen eksterne bestyrelsesmedlemmer hos den nordjyske ejendomsudvikler.
Bestyrelsen i TSG Group består i dag af Jesper Skovsgaard, Peter Bersang Kristensen og Joachim Sand, når han bliver registreret som bestyrelsesmedlem.
Jens Rytter Andersen var i mange år partner i revisionsfirmaet Beierholm, som var og er ekstern revisor for Jesper Skovsgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.