Martin fik kræft og lærte 5 bekymringstyper. Nu hjælper han andre med at håndtere dem
I 2015 blev Martin Riis Kastrup for første gang opereret for kræft. Det medførte et væld af bekymringer. 8 år senere er han igen blevet opereret – men denne gang har viden om 5 bekymringstyper gjort forløbet markant anderledes. Læs med i artiklen og se, om du kan genkende dig selv i en eller flere af de 5 bekymringstyper.
”Jeg hoster nok i løbet af interviewet. Det beklager jeg altså.”
Sådan starter Martin Riis Kastrup samtalen, da jeg for første gang taler med ham.
Det er ikke, fordi han er ramt af influenza eller halsbetændelse.
Hosten skyldes, at Martin Riis Kastrup i februar gennemgik en operation for at få fjernet en tumor på halsen. En operation, hvor de i samme omgang fjernede den nerve, som styrer højre stemmebånd.
”Det er derfor, jeg hoster. Jeg er i gang med at lære at tale igen med kun ét velfungerende stemmebånd,” forklarer han.
Det er ikke første gang, Martin Riis Kastrup er blevet opereret for kræft. I 2015 fik han konstateret sygdommen og gennemgik to større operationer med ti dages mellemrum – også dengang i halsen.
Denne gang er forløbet dog alligevel anderledes.
For selvom operationerne minder om hinanden, har Martin Riis Kastrup siden 2015 lært særligt ét vigtigt redskab, som har hjulpet ham med et bedre forløb i år.
Et redskab, han nu deler videre til stressramte i sit arbejde som psykolog hos Mindcamp.
”Hvorfor lige mig?”
”I 2015 fik jeg jo en besked, som dannede grobund for en masse bekymringer. Og jeg vidste på det tidspunkt ikke, hvordan jeg skulle tøjle dem. Jeg manglede simpelthen redskaberne,” fortæller Martin Riis Kastrup.
”Derfor dyrkede jeg mine bekymringer. Jeg tænkte hele tiden på, hvad jeg havde været igennem og alle mine operationer.”
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.