Erhverv

Smykkebutik konkurs efter milliontab

Pengekassen var tom. Medarbejder fik ikke løn

Arkivfoto: Henrik Louis

Opdateret kl. 15:43

STØVRING: En smykkeforretning med erfarne ejere i en by, der vokser, er ikke en sikker vej til succes.

Det må ejerne af smykkeforretningen Juvelen i Støvring sande.

I august 2020 overtog Janni Kærsig og Tommy Andersen smykkeforretningen i Jernbanegade i Støvring. Det skete, efter at den tidligere ejer af butikken, der dengang hed Den Sorte Diamant, gik på pension.

Janni Kærsig og Tommy Andersen døbte butikken Juvelen, men under to år efter genåbningen af smykkeforretningen er det slut.

Butikken er gået konkurs.

Der sker på baggrund af et krav om manglende lønudbetaling fra en medarbejder, oplyser kurator, advokat Anders Bendtsen.

Leder efter en køber

Læser man Juvelens seneste årsregnskab, kommer konkursen ikke som en bombe. 

Juvelen har ikke offentliggjort sit regnskab for 2022, men i perioden juni 2020 til september 2021 havde virksomheden et underskud på 1,5 mio. kr. og en egenkapital på minus 2,2 mio. kr.

Advokat Anders Bendtsen fortæller, at da det stadig er meget tidligt i konkursforløbet, har han endnu ikke det fulde overblik. Men planen er at forsøge at sælge aktiverne.

- Vi har et betydeligt varelager, som skal håndteres. Vi skal se, om vi kan finde en samlet køber, som måske kan drive virksomheden videre i en eller anden form. Ellers skal vi have solgt det i bidder, siger han.

Desuden skal kunder, som har smykker til reparation i butikken, kontaktes, så de kan få dem tilbage.

Nordjyske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra ejerne af Juvelen.

Byens ældste

Den ene af ejerne, Janni Kærsig fra Aalborg, havde arbejdet i 17 år i den tidligere smykkebutik Den Sorte Diamant, da hun sammen med Tommy Andersen tilbage i 2020 overtog butikken - og omdøbte den til Juvelen.

Smykkebutikken i Jernbanegade 3 i Støvring blev etableret af Ingo Grimnitz i 2003. Bygningen, som huser butikken, er opført i 1930'erne og dermed en af de ældste i Støvring by.

Ved udgangen af regnskabsåret 2020/21 havde Juvelen ApS gæld for i alt 2,6 mio. kr., hvoraf størstedelen var kortfristet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden