Byggeri

Mere plads og mindre transport: DLG indvier nye faciliteter i Vrå

Fredag indvies DLG's nye faciliteter i Vrå. Målet er effektivisering og øget bæredygtighed

DLG åbnede i går nye faciliteter på Vestre Ringvej i Vrå. Salgschef Henrik Nielsen (i gul vest) viste rundt.
DLG åbnede i går nye faciliteter på Vestre Ringvej i Vrå. Salgschef Henrik Nielsen (i gul vest) viste rundt. Foto: Bente Poder

Opdateret kl. 16:58

VRÅ: 50 millioner kroner. Det er prisen på de nye DLG-faciliteter på Vestre Ringvej i Vrå, som indvies fredag 5. august kl. 12. Her inviterer DLG til pølser og fadøl, hvorefter der vil være taler fra DLG lokalansvarlige samt direktionen. 13.30 klipper Per Larsen fra Konservative snoren til de nye faciliteter. Herefter afholdes der rundvisninger, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

DLG-fabrikken i Vrå både producerer og opbevarer svinefoder. Hidtil har der dog manglet plads, hvorfor det færdige produkt har måttet transporteres og opbevares på andre lokationer. Med de nye faciliteter i Vrå forventes transportomkostningerne reduceret med et mindre millionbeløb årligt.

DLG Vrå åbner nye faciliteter på Vestre Ringvej i Vrå Vrå 5. august 2022. Foto: Bente Poder

En ny kornhal og nye siloer, samt forbedring af de interne transportveje er nogle af de elementer, som skal give mere plads og samle produktion og lagring på ét sted. På den måde mindskes også de klimamæssige omkostninger, og er altså et skridt på vejen mod DLG's mål om CO2-neutralitet i 2050.

Byggeprojektet i Vrå er et led i en række strategiske investeringer fra DLG, der beløber sig til over 500 millioner kroner, herunder et nyt logistikcenter i Taulov, en kornterminal ved Vordingborg, flytning af deres hovedkontor fra København til Fredericia og modernisering af fabrikker.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden