Michael blev undersøgt for hvidvask, da han købte rundstykker: - Det er helt grotesk!
Banken ville se kvitteringer for det morgenbrød, han køber hver uge
Opdateret 06. december 2021 kl. 10:52
NORDJYLLAND: - Det er jo helt grotesk!
Michael Pilgaard skiftevis sukker og griner, mens han fortæller.
Han finder det både grotesk og morsomt, at noget så uskyldigt som rundstykker har fået hans bank til at undersøge ham for hvidvask.
- Nu kan man ikke engang købe rundstykker til sine kolleger uden at skulle stå til ansvar. Det er jo helt ude af proportioner, når man ved, hvad der foregår af milliardsvindel og store beløb, der bliver sendt ud af landet og i skattely, siger Michael Pilgaard.
Morgentilbud i Føtex
Sagen er den, at Michael Pilgaard hver fredag morgen kører forbi Føtex på Eternitten i Aalborg og køber morgenbrød med til sine kolleger på Hagens Fjedre i Støvring, hvor han arbejder som procesoperatør.
Kollegerne overfører penge til ham via MobilePay, hvis de vil have brød med.
10 kroner for et rundstykke og smør. 15 kroner for to.
- Jeg hænger en seddel op på arbejdet hver torsdag morgen, og så kan man skrive sig på og overføre pengene til mig. Så sørger jeg for, at der bliver købt brød nok. Vi køber altid morgentilbud med rundstykker, kager og rugbrød, fortæller Michael Pilgaard.
Vil se dokumentation
Sådan har han og kollegerne gjort i snart et år.
Men midt i april lå der pludselig et brev i Michael Pilgaards netbank hos Merkur Andelskasse.
Andelskassen havde lagt mærke til, at han havde "modtaget mange MobilePay-indbetalinger" på to forskellige torsdage i marts.
Nu bad de om dokumentation for, hvor beløbene stammede fra.
Nordjyske har set en udskrift af Michael Pilgaards MobilePay-aktivitet de to dage, banken har henvendt sig omkring.
Alt i alt har kollegerne sendt ham 215 kroner den ene torsdag og 165 kroner ugen efter.
De to beløb er fordelt på henholdsvis 16 indbetalinger den første uge og 13 indbetalinger ugen efter.
- Jeg tænkte, at det her kan da ikke være rigtigt. Det er jo latterligt små beløb. Har banken virkelig tid til det her? Så skal de da også få hele forklaringen. Så jeg skrev et langt svar tilbage, der ikke var helt uden humor, siger Michael Pilgaard.
Du kan se bankens brev til Michael og hans svar herunder.
-Ikke bankens skyld
Michael Pilgaard understreger, at han på ingen måde klandrer andelskassen eller medarbejderne.
- Jeg er godt tilfreds med min bank. De gør jo bare, hvad de får besked på og arbejder inden for de rammer, der bliver sat. Det er loven og rammerne, der er noget galt med. Jeg har faktisk ondt af de ansatte, der skal sidde og spilde deres tid på det her.
Det er vel i alles interesse, at bankerne er opmærksomme og bekæmper hvidvask?
- Jeg synes, det er helt fint, at man kontrollerer nogle ting. Men man skal ikke bruge kontrol uden grund, og der skal være en vis proportionalitet. Det er der ikke her. Problemet er, når det kommer til at gå ud over den personlige frihed, og man føler sig begrænset, selvom man er inden for lovens rammer. Hvis man gang på gang oplever at blive overvåget og mistænkeliggjort, begynder man jo at miste tilliden. Hvis det udvikler sig, tror jeg, at demokratiet begynder at smuldre.
- Det er på en eller anden måde at gør grin med folk, når man går efter helt almindelige mennesker, mens de store fisk sidder på en ø i sus og dus med milliarder i skattely, siger Michael Pilgaard.
- Skal reagere på alt, der er usædvanligt
Merkur Andelskasse har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. I stedet har vi sendt pengeinstituttet en række skriftlige spørgsmål, som de har svaret på. Michael Pilgaard har givet fuldmagt til, at Merkur må udtale sig til Nordjyske i den konkrete sag.
Andelskassen henviser til, at de gennem hvidvasklovgivningen er forpligtet til at kende sine kunder og deres forbrugsmønstre og rette henvendelser til kunderne, hvis de ser et ændret eller usædvanligt forbrug af den måde, kunderne bruger deres konti på.
Det drejer sig om indbetalinger på MobilePay for henholdsvis 215 kroner og 165 kroner. Er det rimeligt, at Michael skal redegøre og sende dokumentation for så små beløb?
- Lovgivningen skelner ikke mellem store og små beløb, for det er ikke nødvendigvis beløbenes størrelse, der er afgørende. Så vi skal reagere på alt, der er usædvanligt eller ændrer sig, uanset beløbenes størrelse, skriver Mette Offenberg, kommunikationschef i Merkur Andelskasse.
I hvilke tilfælde kontakter I jeres kunder og beder om dokumentation for transaktioner på deres konti?
- Vi hverken kan eller må instruere i, hvad der konkret får advarselslamperne til at blinke, for det kunne blive en manual for folk med kriminelle bagtanker. Men generelt kigger vi efter et ændret eller et usædvanligt mønster i forbruget.
Hvor mange ind- eller udbetalinger skal en kunde have på MobilePay pr. dag, før I reagerer?
- Der er ingen standard. Det beror på, hvad kunden har oplyst som normalt.
Er der en beløbsgrænse?
-Nej.
Ekspert: Helt ok at banken spørger
Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, kalder det usædvanligt, at et pengeinstitut spørger en kunde om så små beløb.
- Det forekommer mig, at deres spørgetærskel sidder lavt. Selv min datter på 16 kunne jo lave en indsamling, der var større end det der, siger han.
Men banken har ret til at spørge, understreger han.
- De har altid lov at spørge deres kunder: bruger du os til det, du har planlagt? Der ligger ikke nogen mistænkeliggørelse i det her. De spørger for at opklare. Hvis kunden har en god forklaring, så sker der ikke mere. Han har jo lov til at bruge sin MobilePay på denne her måde, siger bankforskeren.
Det er op til hver enkel bank, hvordan de gennemfører principperne i hvidvasklovgivningen, fortæller Lars Krull.
- Men bankerne skal have en transaktionsovervågning, og de skal kende deres kunder. Det siger loven. Og det er altså er en nødvendig lovgivning, hvis vi vil hvidvask til livs, hvilket er i vores alles interesse. Så jeg synes sådan set, at det er fint, at de spørger ham, men det virker som om, de ikke har kendt deres kunde godt nok. Det gør de så nu, og han bliver formentlig ikke spurgt igen, siger Lars Krull.
Bankerne har skærpet deres overvågning af transaktioner de senere år, fortæller han:
- Bankerne er blevet rigtig dygtige til at implementere det her, og så er de blevet stadig skrappere og skrappere.
- Hvad bliver det næste?
Michael Pilgaard har sendt en kvittering for sit indkøb af rundstykker til Merkur Andelskasse, som banken har kvitteret for.
Siden har andelskassen meddelt ham, at man lukker sagen, men at man opfordrer ham til at bruge MobilePay Box - en tilvalgsløsning, hvor indbetalingerne ikke bliver blandet sammen med indsamlerens privatøkonomi.
- Det har jeg ikke tænkt mig at gøre. Det koster 15 kroner for hver tusinde kroner, der bliver indbetalt. Jeg kan sagtens adskille tingene, og det giver hverken over- eller underskud. Det løber som regel rundt. Og er der et par kroner i overskud, bruger jeg dem på smør fredagen efter.
- Men jeg risikerer jo nok, at jeg om tre år skal stille med en kvittering igen. Og hvad bliver det næste? spørger Michael Pilgaard.
Pengeinstitutter er - sammen med en lang række andre type virksomheder - pålagt at overvåge sine kunder grundigt for at holde øje med, om de er involveret i hvidvask.
Hvis en bank opdager en transaktion, der virker mistænkelig, skal banken undersøge sagen nærmere. Hvis bankens undersøgelse ikke kan afkræfte, at der er tale om en mistænkelig transaktion, er banken forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet.
Et politisk flertal skærpede i 2017 indsatsen mod hvidvask efter en række skandalesager. Her blev kravene til bankerne strammet.
Centralt i hvidvaskloven står "know your costumer", som betyder, at pengeinstitutterne skal have et godt kendskab til sine kunder og deres forventede brug af bankernes produkter og services.
Pengeinstitutterne er "first line of defence" i bekæmpelsen af hvidvask. De skal overvåge kontanter, der indsættes og hæves. Ønsker en kunde eksempelvis at indsætte eller hæve et større kontantbeløb, har banken ret til at spørge ind til beløbet og formålet. Loven fastsætter ikke, ved hvilke beløb, banken skal spørge. Banken kan spørge, når den vil og skønner det nødvendigt.
Derudover skal pengeinstitutterne overvåge kundernes transaktionsmønstre og stille opklarende spørgsmål, hvis der er noget, der afviger fra den måde, kunden har oplyst at ville bruge banken på.
Det er op til hver enkelt pengeinstitut, hvordan de lever op til og gennemfører lovens principper.
Om hvidvask
Hvidvask er et forsøg på at dække over, at indtægter stammer fra en kriminel handling.
Det kan være penge eller andre værdier, som stammer fra eksempelvis handel med narko, våben- eller menneskesmugling, røveri, tyveri, skatteunddragelse, bedrageri, korruption eller insiderhandel.
KILDER: Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og bankforsker Lars Krull, AAU.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
