Milliardbøde fra Vestager til Google overlever i EU-Retten

Google får slået over en milliard kroner af bøde fra EU-Kommissionen, men taber appelsag.

EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-Kommissionen var i sin gode ret til at give en milliardbøde til Google, mener EU-Retten, der afviser Googles appel. (Arkivfoto). <i>John Thys/Ritzau Scanpix</i>

EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-Kommissionen var i sin gode ret til at give en milliardbøde til Google, mener EU-Retten, der afviser Googles appel. (Arkivfoto). John Thys/Ritzau Scanpix

Søgemaskinen Google og selskabet bag, Alphabet, slipper ikke for en milliardbøde fra EU-Kommissionen, efter at EU-Retten onsdag har slået fast, at selv om bøden bør trimmes, så bør den bestå.

Bøden er en af en række milliardbøder, der er udstedt af konkurrencekommissær Margrethe Vestager, hvor selskaberne har forsøgt at få annulleret bøden hos en domstol i EU-systemet.

Tidligere har EU-Retten underkendt en bøde til selskaberne Intel og Qualcomms.

EU-Rettens kendelser kan ankes til EU-Domstolen. Kendelserne er dermed ikke nødvendigvis det sidste ord, der siges i de sager.

Men modsat i sagerne om bøderne til Intel og Qualcomms har EU-Retten altså onsdag valgt at bakke op om bøden til Google. Omend størrelsen bør formindskes lidt.

Hvor EU-Kommissionen udstak en bøde på 4,34 milliarder euro, mener EU-Retten kun, at der er dækning for en bøde på 4,125 milliarder euro.

Skulle man omregne beløbene fra euro til danske kroner i dag, vil det betyde, at bøden skrumper fra omkring 32 milliarder kroner til omkring 30,5 milliarder kroner.

Da bøden blev udstedt, var det den største af sin art, EU nogensinde havde udstedt.

Kommissionen gav bøden, fordi den mener, at Google uberettiget har udnyttet sin dominans med styresystemet Android. Det findes på store dele af verdens mobiltelefoner.

Ifølge Margrethe Vestager tvang Google producenter af mobiltelefoner til at installere Googles apps på forhånd, hvis de ville benytte Android.

Det var særligt appen til Googles søgemaskine og browseren Chrome, som den danske kommissær havde fokus på.

Da rekordbøden på de 32 milliarder kroner blev udstedt, havde Googles moderselskab, Alphabet, en markedsværdi på 5000 milliarder kroner.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.