Aalborgensiske Space Inventor er med i front. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Den første satellit skal sendes ud i rummet i 2025 ombord på en Falcon 9-raket fra Elon Musks' SpaceX.

Den lille satellit, der har en vægt på under 30 kg og blot måler 22,6 x 22,6 x 45,4 cm, er udviklet og bygget af aalborgensiske Space Inventor.

National sikkerhed

Den såkaldte Nordøstpassage er på grund af klimaforandringerne blevet langt mere farbar, og det har øget trafikken i området, fx af krydstogt- og tankskibe samt venlig og ikke-venlig militær tilstedeværelse. 

Der er med andre ord store nationale sikkerhedsmæssige hensyn, der gør, at de to lande ønsker en fælles overvågning af området fra rummet. Derfor bidrager et konsortium bestående af danske Space Inventor, GateHouse Satcom, Terma, DTU Center for Security og svenske Unibap med hver deres særlige kompetencer for at skabe en avanceret satellit til overvågning af det godt 16 millioner kvadratkilometer store område.

Det er Space Inventor, der skal udvikle og bygge satellitten samt integrere sensorer og software fra de andre partnere i konsortiet. 

Døgnbemandet center

Som en del af aftalen opretter Space Inventor derudover et døgnbemandet operationscenter, som styres fra Aalborg. Fra operationscentret styrer man satellittens opgaver og modtager og behandler de data, som den sender ned. Satellitten er i sig selv udstyret med satellitkommunikation, så den kan sende data øjeblikkeligt via Inmarsat-satellitnetværket, så snart den opfanger noget interessant med sine sensorer. 

For at kunne detektere, om den f.eks. har set et skib eller andet af interesse, udnytter satellitten en computer med kunstig intelligens, som er udviklet af svenske Unibap og danske Terma i fællesskab.

- Vi arbejder også allerede nu på næste generation af satellitten med SAR-teknologi, som er en særlig radar, der gør det muligt at opspore dark ships, der både har slukket for deres AIS-transponder og deres radar for at blive usynlige, siger Karl Kaas, adm. direktør, Space Inventor A/S.

Håber på seks satellitter

Indtil videre har dansk og svensk forsvar købt en enkelt satellit. 

Ifølge Børsen håber Space Inventor, at få ordre på yderligere fem styk. De vil på sigt koste mellem 30-50 millioner kroner stykket.

- Når vi snakker seks satellitter til Forsvaret på sigt, snakker vi mindst 200 mio. kr. i alt for hele systemet, siger Karl Kaas til Børsen.

Space Inventor blev etableret i 2017. Manden bag firmaet, Karl Kaas, har stor erfaring fra branchen.

I 2007 afbrød han sin ph.d. og stiftede sammen med to medstuderende GomSpace, der fremstiller nano-satellitter. I oktober 2015 solgte han sine anparter i firmaet og gik efterfølgende med i Space Inventor.

Én ting er at udvikle såkaldte low orbit-satellitter, der i en højde af 500 kilometer kredser om Jorden. Noget helt andet er udviklingen af såkaldte geostationære satellitter, der i hele 36.000 kilometers højde kredser om Jorden.

Space Inventor havde et overskud på 5,4 mio. kr. efter skat i 2022.

Derfor er satellitten speciel

• Én ting er at udvikle såkaldte low orbit-satellitter, der i en højde af 500 kilometer kredser om Jorden. Noget helt andet er udviklingen af såkaldte geostationære satellitter, der i hele 36.000 kilometers højde kredser om Jorden.
• Space Inventor med hovedkontor i Aalborg er den første danske satellitproducent, der har fået til opgave at udvikle og konstruere en geostationær satellit – en opgave, der i rumkredse er forbundet med stor prestige, fordi satellitten i kraft af sin enorme kredsløbshøjde stiller helt andre krav til konstruktion og materialer.
• Det særlige ved netop denne type satellitter er, at de i kraft af en fart på cirka tre kilometer i sekundet i en højde af lige knap 36.000 kilometer over Ækvator altid befinder sig ud for det samme punkt på jordkloden.
• Hastigheden og højden gør tilsammen, at satellitten altså ser ud til at stå helt stille i forhold til Jorden, og derfor kan man pege eksempelvis en antenne fast mod den. Deraf navnet geostationær.

Forsvaret skal sikres 10 år frem

• I maj og juni bliver et nyt forsvarsforlig forhandlet. I første omgang bliver det bilaterale forhandlinger mellem regeringen og de syv oppositionspartier. Fra juni er det planen, at de reelle rundbordsforhandlinger skal begynde.
• Det er fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsens ambition, at en aftale skal være på plads inden 11. juli. Her begynder nemlig et Nato-topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius.
• Det nuværende forsvarsforlig løber til udgangen af 2023. Det blev indgået mellem den daværende VLAK-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. I 2022 tiltrådte SF, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne forliget.