Iværksætteri

Nordjysk firma sikrede ishockey-VM i Herning: - Det var bare på med arbejdshandskerne

I den nyeste udgave af podcasten "Sæt i værk" kan du møde ægteparret bag Rhino System, der har specialiseret sig i terrorsikring

Michael Jensen har sammen hustruen Tanja Abildtrup virksomheden Rhino System, der blandt andet leverer sikring til kommuner og regeringer. Foto: Lars Pauli

Michael Jensen har sammen hustruen Tanja Abildtrup virksomheden Rhino System, der blandt andet leverer sikring til kommuner og regeringer. Foto: Lars Pauli

ST. RESTRUP: Antallet af nordjyske spillere på det danske ishockeylandshold, der spillede VM på hjemmebane i Herning i 2018 kunne tælles på én hånd.

At det overhovedet blev muligt, at afholde det første A-VM i ishockey på dansk jord fik dog et solidt nordjysk fingeraftryk. Herning Messecenter skulle nemlig terrorsikres i forbindelse med slutrunden. Her kom Rhino System, der holder til på Nibevej mellem Aalborg og Nibe, på banen. Virksomheden er specialister i blandt andet terrorsikring og opgaven i Herning var Rhino Systems hidtil største. Blandt andet skulle der bruges 35 pullerter, der hver kan stoppe en lastbil på otte tons, som kommer med op til 80 kilometer i timen, 1000 kubikmeter beton og 17 tons armeringstål.

- Deres arkitekter var oppe og godkende projektet, og så skulle det lige pludseligt gå stærkt. Så det var bare på med arbejdshandskerne, fortæller Michael Jensen, der sammen med sin hustru Tanja Abildtrup, står bag Rhino System.

Og der var af flere årsager tryk på kedlerne i forbindelse med opgaven i Herning, som skulle færdiggøres på to og en halv måned.

- De havde fået et krav om, at hvis terrorsikringen ikke var på plads, inden de skulle åbne VM den 4.maj, så kunne de ikke få lov at spille kampene, siger Tanja Abildtrup, som sammen med arrangørerne kunne glæde sig over, at opgaven var færdiggjort et par uger før deadline.

I den nyeste udgave af NORDJYSKE Mediers iværksætterpodcast "Sæt i værk" kan du møde Michael og Tanja og få deres historie om Rhino System. Find podcasten på nordjyske.dk/lyt eller der, hvor du ellers henter dine podcasts.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.