Nordjysk virksomhed vinder ordre til Bangladesh

En af de største opgave Ranum-virksomhed har haft

Salling Plast har hovedsæde i Ranum.Foto: Benita Dreyer-Andersen

Salling Plast har hovedsæde i Ranum.Foto: Benita Dreyer-Andersen

RANUM:Salling Plast, der er underleverandør til producenter af fjernvarmerør, har vundet en ordre på 30 specialudviklede såkaldte elsvejsesadler, der skal være en del af en større rør-leverance til Bangladesh.

Nordjyske Salling Plasts norske kunde Pipelife har vundet en ordre på 6800 meter rør til køleledning til et kraftværk i Bangladesh, og det er i den forbindelse, at Salling Plast skal levere de 30 sadler.

Det oplyser Salling Plast i en pressemeddelelse.

- Dette er en af de hidtil største sadler som SallingPlast har leveret. Vi er meget stolte over at være en del af denne unikke leverance til Bangladesh. Vi har samarbejdet med Pipelife igennem rigtigt mange år, og sammen har vi udviklet disse sadler, som er helt unikke på markedet, siger Kim Stubbergaard Reese divisionschef for SallingPlast Aqua.

Rørene fra Pipelife bliver ekstruderet direkte ud i det åbne hav på Pipelife’s fabrik i Stathelle i Norge. Derefter bliver de transporteret med slæbebåd hele vejen til Bangladesh. Leverancen af rør består af 12 rørlængder.

Leveringen skal finde sted i løbet af 2020.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.