Nordjyske Laura skal stå i spidsen for stor fagforening

Ingeniørforeningen, IDA, har valgt Laura Klitgaard som ny formand

Laura Klitgaard er ny formand for Ingeniørforeningen, hvor hun afløser Thomas Damkjær Petersen, der har sidde de maksimale to valgperioder.
Laura Klitgaard er ny formand for Ingeniørforeningen, hvor hun afløser Thomas Damkjær Petersen, der har sidde de maksimale to valgperioder. Privatfoto

Opdateret kl. 18:28

SVENSTRUP: 140.000 ingeniører, naturvidenskabeligt uddannede samt it-professionelle har fået ny formand. Og det er en nordjyde.

Laura Klitgaard er blevet valgt til at stå i spidsen for Ingeniørforeningen, IDA. Hun bor i Svenstrup og er uddannet fra Aalborg Universitet som civilingeniør i både arkitektur og byggeledelse. Hun arbejder i Cowi som bygherrerådgiver men skal være formand for IDA på fuldtid, fremgår det af en pressemeddelelse lørdag.

- Min vigtigste opgave bliver at afværge de røde advarselslamper og sikre, at politikernes gode intentioner også reelt omsættes til flere uddannede inden for it-, ingeniør- og naturvidenskabelige fag, så Danmark fortsat er et godt land at leve i om 10-20-30 år, når store generationer vil forlade arbejdsmarkedet, og manglen på kloge hoveder og hænder ventes at vokse, siger Laura Klitgaard.

Ifølge hende sukker erhvervslivet efter kvalificeret arbejdskraft:

- IDA skal sørge for, at der er nok af den for at understøtte velfærden, og vi skal sikre, at stress og mistrivsel ikke drukner de højtuddannedes mulighed for at bidrage til at flytte samfundet med viden og teknologi,” siger Laura Klitgaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden