Novo Nordisk indgår forlig i sag om vildledende information
En gruppe aktionærer har sagsøgt Novo Nordisk for vildledende information til aktiemarkedet.
Novo Nordisk indgår forlig med en gruppe af aktionærer, der har sagsøgt selskabet for vildledende information til aktiemarkedet.
Det skriver Novo Nordisk i en meddelelse.
Erstatningskravet lød på 11,8 milliarder kroner for tab på aktier, men ifølge forliget skal selskabet ikke af med penge, fremgår det.
Thomas Ryhl, der er advokat for gruppen af aktionærer, har ingen kommentar til afgørelsen.
Sagen, der strækker sig helt tilbage til 2019, handler om, at selskabet ifølge gruppen af aktionærerne vildledte aktiemarkedet ved at fastholde for høje forventede salgstal for diabetesmedicin i USA.
Derfor mente investorerne, der består af pensionskasser og formueforvaltere, at de have købt Novo Nordisk-aktier på et uoplyst grundlag.
Det var heller ikke investorernes opfattelse, at Novo gav nok information om, hvor store rabatter selskabet gav til de store indkøbere af medicin.
Forliget indeholder dog ikke nogen indrømmelse af, at selskabet havde et ansvar, eller at det begik fejl. Det fremgår af fredagens meddelelse.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.