Privatøkonomi

Har du spottet det særlige tillæg på din lønseddel?

Afskaffelsen af store bededag giver ekstra løn. Her er, hvad du skal vide

Trods omfattende protester fra fagbevægelsen blev store bededag afskaffet som national helligdag af et flertal i Folketinget sidste forår.
Trods omfattende protester fra fagbevægelsen blev store bededag afskaffet som national helligdag af et flertal i Folketinget sidste forår. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 14:28

For første gang i over 300 år er store bededag i år en helt almindelig arbejdsdag.

Det betyder noget for din løn som arbejdstager, hvad enten du er månedslønnet eller timelønnet.

Men der er stor forskel på, hvordan arbejdsgiverne håndterer den afskaffede helligdag.

Forskellige lønsystemer beregner nemlig kompensationen på forskellige måder.

- Som eksempel har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) en metode, Dansk Industri (DI) har to, Dansk Erhverv en helt fjerde og arbejdsgiver og arbejdstager i finans en femte. Det siger sig selv, at en fælles metode havde været at foretrække, siger Henrik Juul Jensen, senior product manager hos lønudbyderen Lessor.

Kompensationen til lønmodtagere

Da politikerne lagde store bededag som helligdag i graven, blev det samtidig besluttet, at lønmodtagerne skal kompenseres i kroner og øre.

For en fuldtidsansat, der får en fast månedsløn, er kompensationen 0,45 procent af årslønnen. Det vil sige, at hvis du har en årsløn på 350.000 kroner, får du en kompensation på 1.575 kroner før skat.

Er du timelønnet, er der intet tillæg, men du får løn for de timer, du arbejder. Og er du blandt de danskere, som i forvejen arbejdede på store bededag, må du finde dig i, at det såkaldte helligdagstillæg forsvinder.

Arbejdsgiverne kan selv bestemme, om de vil udbetale tillægget månedligt eller to gange årligt – i maj og august. Her vil det, i de fleste tilfælde, fremgå tydeligt på lønsedlen.

Sådan udregnes tillægget

Når det nye løntillæg udregnes, skal din arbejdsgivers bidrag til pension og faste tillæg tages med i beregningen. Det skal til gengæld ikke overarbejde, bonusser, aktieoptioner og ferietillæg.

Holder man ferie med løn, eller er på barsel, har man ret til samme tillæg, som hvis man var på arbejde.

Og skulle din arbejdsgiver vælge at holde fast i store bededag som en betalt fridag, skal du som månedslønnet fortsat have dit løntillæg på 0,45 procent. Det kan arbejdsgiveren ikke slippe udenom.

Afskaffelsen af store bededag skabte voldsom debat og heftig kritik, og i en ny måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, svarer to ud af tre danskere, at store bededag bør genindføres som helligdag.

Og nogle lønmodtagere nægter ligefrem at møde på arbejde fredag 26. april.

Murersvendenes Brancheklub Nordjylland vil sammen med Nordjyske Tagdækkere, Betonklub Nord, Snedkernes og Tømrernes Brancheklub Aalborg og en række tillidsrepræsentanter indenfor industrien holde fri sammen for at demonstrere mod afskaffelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden