Fårup sommerland

Ny rutschebane på vej: Den første af sin slags i Danmark

Til sæsonen 2020 kan Faarup Sommerland præsentere en familievenlig forlystelse

Computergrafik: Faarup Sommerland

Computergrafik: Faarup Sommerland

HUNE:Rutschebaneglade gæster i så godt som alle aldre kan godt begynde at glæde sig til Faarup Sommerlands nye skud på stammen - også selv om den først bliver klar til sæsonen 2020.

Det bliver nemlig den højeste rutschebane i Faarup, der kommer til at skyde op i den kommende tid: 24,5 meter over resten af parken kommer man op, når man når banens højeste punkt.

Det kunne direktør Per Dam Jensen afsløre på et pressemøde søndag ved middagstid.

Den nye rutschebane får navnet "Saven", men selv om den bliver den højeste i samlingen af rutschebaner i sommerlandet, så bliver den dog ikke den hurtigste. Den titel får "Lynet" lov til at beholde, idet den nye bane må nøjes med en topfart på 60 km/t. Hvilket dog også er rigeligt til at få det til at kilde i maven på de fleste.

Til gengæld kan Saven prale med en "først i Danmark", idet passagererne kommer til at køre både forlæns og baglæns på turen. Og så det med "så godt som alle aldre": Mindstehøjden for at komme om bord i den nye forlystelse bliver 95 centimeter - hvilket så nogenlunde svarer til en 4-årigs højde.

Computergrafik: Faarup Sommerland

Computergrafik: Faarup Sommerland

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst