Nye kræfter er kommet til: Hjørring VVS overtaget af Viborg-virksomhed

Hjørring VVS har fået nye ejere fra Viborg, men lokalforankringen består stadig i virksomheden

Dette er holdet bag Hjørring VVS. Fra venstre mod højre er det lærling Malthe, daglig leder Lars, ejer af Viborg VVS Ole, Simon og VVS-montør Erik. <i>Arkivfoto</i>

Dette er holdet bag Hjørring VVS. Fra venstre mod højre er det lærling Malthe, daglig leder Lars, ejer af Viborg VVS Ole, Simon og VVS-montør Erik. Arkivfoto

HJØRRING:Ny ejer fra Viborg og ny daglig leder på adressen på Mads Clausens Vej i Hjørring. 

Der blæser nye vinde over Hjørring VVS, der netop er blevet købt af Ole Jacobsen fra Viborg VVS - dog uden at det får nogen lavpraktisk betydning for VVS-firmaet med base i Hjørring.

Det forklarer daglig leder Lars Jungersen, der blev ansat i Hjørring VVS i september sidste år. 

- Hjørring VVS kører stadig som en selvstændig virksomhed og refererer så til ejeren, Ole Jacobsen, der har købt hele virksomheden. Men ellers er det to forskellige virksomheder med hver deres CVR-nummer, siger han. 

Hjørring VVS er udkørende i hele Vendsyssel, men dækker også området hele vejen ned til Aalborg. I virksomheden kan de også godt mærke den nuværende energikrise - men det hænger sammen med en øget efterspørgsel på varmepumper. 

- Så der er rigtig godt gang i butikken lige for tiden, siger Lars Jungersen. 

Folkene i Hjørring VVS står næsten på tæerne af hinanden for at tage ud og lave deres arbejde. Og når de rykker ud, garanterer Lars Jungersen et godt stykke arbejde.  

- Vi gør tingene færdige og yder en god service. Helt basale ting som skal sikre vores gode omdømme fremadrettet, siger han. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.