Der er i den grad plads til forbedring, når det handler om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Det stod klart efter at Klimarådet forleden kritiserede den danske regerings vej til at nå målet.

Klimarådet peger på tre årsager til kritik:

1) Regeringens planer om reduktioner i landbruget er usikre. De er baseret på umodne teknologier og en række præmisser, der kan blive svære at opfylde.

2) De forventede reduktionseffekter fra skattereformen for industrien er behæftet med stor risiko. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om den udmeldte afgiftssats er tilstrækkelig til at drive reduktionerne.

3) Det er usikkert, om regeringens forventninger til, at fangst og lagring af CO2 (CCS) kan få stor effekt allerede om få år, kan blive til virkelighed. CCS er nemlig en uprøvet teknologi i stor skala i Danmark.

Men sammen med kritikken anviser Klimarådet også de løsninger, der skal gøre det lettere at nå målet.

Her er de:

1. Implementering af politik:

Status: De seneste par år er der blevet vedtaget nye regler i forhold til klimapolitik, men dén politik skal også føres ud i livet, og det er blevet sværere. En af udfordringerne for sol- og vindenergi er, at projekterne møder modstand i lokalområdet - og at der mangler villige investorer, fordi projekterne ikke er store nok.

Det skal ske: Staten skal erkende udfordringerne. I forhold til at få udbredt sol- og vindenergi handler det om at involvere og kompensere de involverede og lave en mere overordnet koordinering af placeringen af energiparker.

2. 2025-indsats:

Status vis vi skal nå 2030 målene, bliver vi nødt til at ramme 2025 målene til tiden også. Men som det ser ud nu, udestår der et reduktionsbehov på mindst 0,9 millioner ton Co2. Klimarådet anbefaler derfor tre tiltag til at nå 2025 målene.

Det skal ske: Klimarådet peger på tre mål: 1) Afgiften på diesel skal øges. 2) Afgiften på landbrugets udledninger skal klarlægges hurtigst muligt, så landmændene ved, hvad de har at forholde sig til. 3) Drivhusafgiften for industrien skal fremrykkes eller forhøjes.

3. Afgift på landbrugets udledninger:

Status: Der er sat mål for, hvor meget landbrugets skal reducere. At det mål nås, spiller en stor rolle for, om vi når 2030-målet. Der mangler dog en konkret regulering af, hvordan landbrugets udleder Co2.

Det skal ske: Klimarådets anbefaling lyder på, at man indfører en klimafgift. Afgiften skal fungere som incitament til at få skiftet til bæredygtig teknologi og struktur.

4. Udfasning fra gas til grøn:

Status: Gasfyr skal udfases så hurtigt så muligt men samtidigt på en bæredygtig måde, så alternativet ikke bliver afbrænding af træ i forskellige former, der er en knap ressource.

Det skal ske: Fjernvarme skal prioriteres og koordineres, så det bliver udbredt til hele landet med god opbakning fra borgerne, og man undgår en flaskehals i forhold til arbejdskraft. De steder, hvor fjernvarmenettet ikke kommer til at nå ud i lang tid, ses det helst at man installerer varmepumpe.