Da Kasper Ulrich som 18-årig væltede to kilometer før målstregen ved sit første maraton, var det ikke smerten i knæet eller den ufrivillige ambulance, der gjorde størst indtryk. 

Det var ansigtsudtrykket på hans mor.

- Jeg kan bare huske, hvordan hun så på mig. Hun tænkte helt klart: Hvad sagde jeg?

Hans mors reaktion var næsten forventelig. Ikke fordi hans forældre ikke ville ham det godt – tværtimod.

De ville beskytte ham. Og opfordrede ham derfor ofte til at tage de lette, trygge valg.

Præcis som de mente, at det var en dårlig idé at løbe et maraton. 

En dårlig idé at købe sin første lejlighed fremfor at leje. 

Og en dårlig idé at starte en virksomhed med sine barndomsvenner.

“Pas nu på,” lød det. Igen og igen.

- Jeg er lidt vokset op med, at alle mine idéer og især store beslutninger i livet er blevet mødt med: ‘Pas nu på. Det lyder som en rigtig dårlig ide”, siger Kasper Ulrich.

- Men når jeg kigger tilbage, har det helt klart været med til at give mig blod på tanden, når mine forældre stillede spørgsmål til, om mine mål kunne lade sig gøre.

Nysgerrighed, et behov for at forstå, det at skabe struktur og bygge noget op fra bunden - både fysisk og strukturelt - er egenskaber, der har formet Kasper Ulrich og Shaping New Tomorrow til det, han og virksomheden er i dag. Foto: Lars Pauli

Da han som ung købte sin første lejlighed og renoverede den med egne hænder, var det med de samme forudsætninger, han senere gik til virksomhedens første butikker på.

Dem byggede medstifteren selv.

Siden da har meget ændret sig. For virksomheden, men i særdeleshed for 32-årige Kasper Ulrich.

Blandt andet er han kommet til den erkendelse, at hans ukuelige optimisme og ambitionsniveau kræver en skarp struktur. For virksomhedens og hans eget bedste.

Én ting står dog stadig fast. 

Kasper Ulrich har aldrig helt fulgt andres planer for, hvad der var bedst for ham. Heller ikke sine forældres.

At gå sin egen vej