Piratfiskere efterlader deres gamle net i Limfjorden

Men nu er det også fastslået i en ny rapport, at der er store problemer med spøgelsesnet i Limfjorden. Gammelt garn og andre fiskeredskaber flyder i fjorden, og det er et problem af flere årsager: Det meste er lavet af plastic, og bliver det efterladt, ender det som mikroplast, der forurener fjorden. Fisk og andre havdyr ender deres liv til ingen verdens nytte, hvis de bliver fanget i et efterladt net. 

- Her er et meget alvorligt problem med spøgelsesnet, som er fokuseret på fiskepladser efter hummere og taskekrabber. En stor andel af de net, der er fundet, er af ældre dato og bliver ofte betragtet som fortidens synder, men der er også fundet et antal net af nyere dato, står der i rapporten, der er lavet af forskere ved Institut for Akvatiske Ressourcer under Danmarks Tekniske Universitet.

Forskerne har undersøgt flere danske farvande - blandt andre også ved Hirtshals, Hanstholm og i Jammerbugten - og konklusionen i rapporten, der netop er udkommet, er positiv: Der er ikke noget stort problem med spøgelsesnet i de farvande. 

Men i den vestlige del af Limfjorden er situationen anderledes alvorlig, for her blev der ifølge rapporten fundet meget store mængder af efterladt udstyr. Og det er - ifølge rapporten - oftest tale om net, der er efterladt med vilje. 

 - Generelt set må man være lettet over, at problemet med spøgelsesnet i de danske farvande ikke er så stort som frygtet. Rapporten viser, at vores fiskere faktisk er rigtig gode til at holde styr på deres redskaber. Men desværre er der stadig et meget stort problem med spøgelsesnet i Limfjorden. Da jeg var med fiskere ude ved Aggersund i sommers så var det godt nok ikke meget, vi skulle sejle rundt, før der kom store garn med op. Der er alverdens fisk og havdyr, der dør unødigt i de net, fordi de bare står. Det er både forurening, og ressourcespild. På bare seks uger i sommers blev der fyldt over 100 store affaldssække med efterladte net, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S). 

I ministeret er der via en EU-pulje blevet afsat 800.000 kroner, der er målrettet til at få ryddet op i fjorden - blandt andet kan fiskere søge om penge til at tage på oprydningstogt. 

Et af de problemer, fiskerne har peget på, er, at hvis en fisker finder et spøgelsesnet, så kan han ikke umiddelbart tage det op. Han skal først have en tilladelse af fiskeristyrelsen. Er det noget, der bliver ændret? 

- Der er problemer. Men vi arbejder med at lave en let tilgængelig app, som gør processen mere enkel. Der er mange fiskere, der engagerer sig frivilligt og gerne vil hjælpe, og så skal det selvfølgelig ikke strande i indviklede procedurer. 

Men det forhindrer ikke, at der fortsat vil blive efterladt brugt udstyr? 

- Nej, og og det er ikke noget let problem at få løst. For det er ikke den almindelige erhvervsfisker, der glemmer eller taber garnene. Det er mit indtryk, at de er meget omhyggelige med at rydde op efter sig selv. Problemet er de fritidsfiskere, der nærmest kan kaldes en slags piratfiskere. De bruger gamle og ukurante net, som er syet sammen af netrester og med skiftende maskestørrelser. De net fanger alt muligt uden at de overholder nogen regler. De sætter dem op og røgter dem om natten og sælger sort. Så det er svært at sætte ind overfor, men vi kommer ikke til at give op, siger Rasmus Prehn, der ligesom forskerne peger på flere forskellige løsninger: Stærkere regulering og mere kontrol samt bedre oplysning om konsekvenserne af at efterlade net.