Problemerne står i kø: Fiskeriet er et udfordret erhverv

Det siger Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening, når han tager temperaturen på et fiskeri, der med erhvervets egen minister Rasmus Prehns ord har være ramt af "den perfekte storm" - en situation med udfordringer på alle parametre.

- Ministeren har igen og igen - senest på møder med fiskerne i både Hanstholm og Hirtshals - fået sat ord på erhvervets problemer, som blandt andet skyldes, at tre centrale spillere for erhvervet, politikere, biologer og fiskerne selv, har forskelligt fokus i forhold til, hvad erhvervet har brug for. Så bliver det svært at finde de holdbare og langsigtede løsninger, siger Jan N. Hansen.

Han peger konkret på fortsatte problemer med at fastsætte størrelsen på kvoterne på en række vigtige arter, hvor fiskernes oplevelser af mængden af fisk ofte ikke stemmer overens med den mængde fisk, der må fanges, når biologerne har rådgivet.

Fiskeriminister Rasmus Prehn var sammen med flere af sine medarbejdere flyttet til havnen i Hanstholm med det erklærede formål at møde fiskeriet i øjenhøjde og skabe direkte dialog med fiskerne. Hanstholm 02 Maj 2022. Foto: Claus Søndberg

- Vi ser store årlige udsving i kvoterne på industrifisk som tobis og brisling - og aktuelt kuller i Nordsøen og Skagerrak. Her burde det være muligt at fange knap 110.000 tons kuller i Nordsøen og 12.000 tons i Skagerrak. I stedet er der nu aftalt en kvote på knap 45.000 tons i Nordsøen og 2.700 tons i Skagerrak, siger Jan Hansen.

De store udsving giver både problemer for fiskefartøjer, der har svært ved at planlægge deres fiskeri og økonomi, men også i havnene.

- Fisk er en råvare som er grundlag for mange afledte aktiviteter i havne og lokalsamfund. Og uden en rimelig stabilitet i forsyningen med råvarer, mister vi lokal infrastruktur - senest i Hanstholm, hvor fiskemelsfabrikken er lukket.

Fælles om løsninger

Løsningen på problemerne ligger ikke lige for, konstaterer Jan Hansen, som flere gange har opfordret til et øget samarbejde mellem fiskere og biologer i et forsøg på at få det mest præcise billede af størrelsen på de bestande, der fiskes på.

- Samarbejdet er nødvendigt, ligesom det er nødvendigt, at vi igen får mulighed for at lave forsøg med de selektive redskaber, som kan gøre det muligt at undgå de arter, som ikke må fanges, siger Jan Hansen, som heller ikke er afvisende overfor muligheden af at bruge kameraer på fartøjerne som et middel til at dokumentere fangsterne - og dermed til at skaffe data til brug for rådgivningen.

- Selv om det er svært at se, hvad de fartøjer, som allerede har deltaget i forsøg med kameraer har opnået, er der to Hanstholm-fartøjer, som er klar til at deltage i et nyt kameraforsøg, som vil omfatte fartøjer fra flere EU-lande og fra forskellige fiskerier. Der fartøjer kan måske blive den reference-flåde, som kan bidrage med fangstdata til at sikre et bedre grundlag for den biologiske rådgivning - og dermed til en mere sikker fastsættelse af kvoterne, siger Jan Hansen.

Svært at lægge planer

Det enkelte fartøjs grundlag for at tilrettelægge sit fiskeri bedst muligt er vigtigt for at skabe økonomisk grundlag for at drive skibet.

- Lige nu er fiskeriet udfordret af stigende udgifter til brændstof. Lige nu betaler vi syv til otte kroner for en liter brændstof. Uden CO2-afgift. Den vil lægger yderligere et par kroner oveni. Fiskeriet har allerede nedbragt sine CO2-udledninger med 62 procent, og vi skal nok nå de 70 procent i 2030, men skal vi stille om til grønne brændstoffer taler vi om teknologi, som i dag ikke er en hyldevare og om investeringer til ombygninger, som det med de nuværende fiskerimuligheder er svare at spare op til, siger Jan Hansen.

Samtidig venter erhvervet fortsat på at få den økonomiske kompensation, der skal afbøde effekten af tabet fiskemuligheder i britisk farvand efter Brexit.

- Vi taler om 840 mio. kroner i Brexit-kompensation, 204 mio. kroner til ophugning og 25 mio. kroner i likviditetsstøtte for det omsætningstab, fiskeriet havde i første kvartal 2021, siger Jan Hansen og tilføjer, at muligheden for ophugning ikke være en fordel for alle - og at beløbet ikke rækker til at tage mange skive ud af fiskeriet.

- I forhold til de nuværende kvoter er der for mange fartøjer i fiskeriet, men omvendt er vi sårbare i forhold til at tage alt for mange fartøjer ud. Fiskerihavnene er afhængige af at have en hjemmehørende flåde, der fortsat kan lande fisk og for at opretholde et stærkt følgeerhverv på havnene. Der er grobund for et fremtidigt dansk fiskeri, men alle hylder med fisk kan ikke ikke altid være lige fulde. Det kan vi ikke ændrer. Vi skal bare sikre, at adgangen til de fisk, der er i havet er til stede, når fisken er der. Størrelsen på kvoterne skal stemme overnes med størrelsen på de enkelte bestande så fartøjerne, der skal bære de kommende års fiskeri, kan drives rentabelt. Og det er kun muligt, hvis fiskeriet udnytter ressourcerne fornuftigt, siger Jan Hansen.