Professor om døde pattegrise: Avlsarbejdet er gået galt

Det er ifølge forsker bekymrende og udtryk for fejlslagent avlsarbejde, når en fjerdedel af pattegrisene dør.

Søerne er blevet avlet til at producere flere og flere pattegrise. Men det har også betydet, at flere og flere af de nyfødte grise er svage og dør. (Arkivfoto). <i>Henning Bagger/Ritzau Scanpix</i>

Søerne er blevet avlet til at producere flere og flere pattegrise. Men det har også betydet, at flere og flere af de nyfødte grise er svage og dør. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Alt for mange pattegrise dør i de danske svinestalde, før de små grise når at vokse op og blive til flæskestege og koteletter.

En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelse viser, at der i gennemsnit døde 29.514 pattegrise om dagen sidste år. Det svarer til næsten hver fjerde pattegris.

Det er en bekymrende udvikling og udtryk for, at noget er gået galt i avlsarbejdet, vurderer professor i bioetik og forsker i dyrevelfærd Peter Sandøe, Københavns Universitet.

- Der er nogle smågrise, der bliver lagt ihjel, sådan har det altid været. Men det forklarer ikke den store stigning, siger han.

Dødeligheden var indtil starten af 90'erne på omkring 17 procent.

Men efterfølgende er den steget.

- Det skyldtes i første omgang den målrettede avl for flere grise per kuld. Hermed fik man også flere svage grise, siger Peter Sandøe.

Fra starten af årtusindskiftet forsøgte erhvervet ifølge professoren at rette op på det ved at gøre noget ved den høje dødelighed.

Man skiftede avlsmål fra antal levende grise ved fødslen til antal levende grise dag fem. Og det gik godt i starten.

- Det gik godt nogle år, hvor dødeligheden faldt. Men så røg den pludselig op igen. Det er udtryk for, at der i avlsarbejdet er gået noget galt, siger Peter Sandøe.

Han nævner, at en so i 2020 i gennemsnit producerede 33,9 fravænnede grise. Det er tre gange så mange som i 1975, da tallet var 12 grise per so.

Så målet bør ifølge professoren være, at hver so føder lidt færre, men mere robuste grise.

I Dyrenes Beskyttelse har direktør Britta Riis tabt tålmodigheden med landbruget.

Organisationen skrev i 2014 under på en række målsætninger sammen med landbruget og detailhandlen om at øge overlevelsesraten for pattegrise.

Men på fem ud af de otte mål dumper erhvervet, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

Så nu bør det være slut med frivillighed. Der skal lovgivning til, lyder det fra direktør Britta Riis.

- Avlen er gået over gevind, og vi opfordrer fødevareministeren til at bruge den nye dyrevelfærdslov i forhold til at stille krav til avlen, siger hun.

Sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Christian Fink siger til Avisen Danmark, at landbruget "ikke er tilfreds med sektorens indfrielse af målene fra 2014".

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger til samme medie, at han vil indkalde erhvervet til en "alvorlig samtale". Han tilføjer, at han ikke på forhånd vil afvise nye tiltag eller løsninger.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden