Erhverv

Blev byrådet snydt til at fyre direktører? Det frygter flere

Efter en storm af vrede henvendelser, forlanger politikere nu undersøgt, om direktøren for Hirtshals Havn blev usagligt fyret. Borgmester afviser alle spekulationer

Jens Kirketerp Jensen, tidligere direktør for Hirtshals Havn. Blev han uberettiget fyret? PR-foto
Jens Kirketerp Jensen, tidligere direktør for Hirtshals Havn. Blev han uberettiget fyret? PR-foto

Opdateret kl. 06:45

HJØRRING / HIRTSHALS: Blev ledelsen på Hirtshals Havn fyret, som led i et politisk spil? Det frygter adskillige borgere.

I december 2020 blev Jens Kirketerp Jensen og Karen Eilers, direktør og vicedirektør på Hirtshals Havn, fyret i alt hemmelighed, efter at have været ansat i knap 20 år.

Hvad handler fyringssagen om?

27. november 2019: Byrådet bliver på et temamøde præsenteret for "Masterplan 2030", som er en storstilet plan for udvidelsen af Hirtshals Havn.

15. december 2020: Byrådet modtager en indstilling fra bestyrelsen på Hirtshals Havn om, at havnens direktør, Jens Kirketerp Jensen samt vicedirektør Karen Eilers, skal fyres. De to har begge været ansat siden 2001. Indstillingen kommer på baggrund af en konsulentrapport, der konkluderer, at der skal nye kompetencer til for at realisere havnens udviklingspotentiale.

16. december 2020: Et enstemmigt byråd vedtager fyringerne af de to direktører.

22. december 2020: Havnens bestyrelse meddeler fyringerne til de to direktører. Karen Eilers sygemelder sig samme dag. Jens Kirketerp Jensen aftaler at blive i stillingen indtil sidste arbejdsdag, som er 31. december 2021. Parterne aftaler, at der måske kan blive plads til Jens Kirketerp Jensen i en anden stilling på havnen. Bestyrelsen beslutter i samråd med Jens Kirketerp Jensen, at fyringerne skal hemmeligholdes. Offentligheden får ikke besked om fyringerne, men mange samarbejdspartnere og ansatte på havnen finder efterfølgende ud af det.

5. marts 2021: NORDJYSKE omtaler fyringssagerne på baggrund af et tip. I artiklen udtaler Jens Kirketerp Jensen, at han frygter, at hans fyring er politisk motiveret.

9. marts 2021: Jens Kirketerp Jensen bliver tilbudt en ny stilling på havnen i en "fremtrædende rolle". Det siger han nej til og fratræder derfor øjeblikkeligt sin stilling. NORDJYSKE har hverken af Jens Kirketerp Jensen eller havnens bestyrelsesformand kunnet få oplyst, hvilken rolle, der var tale om.

11. marts 2021: Bestyrelsesformanden for Hirtshals Havn, Anker Laden-Andersen, beklager, at parterne ikke kunne nå til enighed om Jens Kirkterp Jensens fremtidige rolle på havnen og oplyser, at man forventer at finde en ny kandidat til direktørposten indenfor de næste to-tre måneder.

Offentligheden fik først kendskab til fyringerne, da NORDJYSKE omtalte sagen, 5. marts 2021. NORDJYSKEs artikel medførte en storm af henvendelser til byrådsmedlemmerne fra de Konservative. Ifølge partiet har flere end 25 borgere, ansatte på havnen og virksomheder udtrykt frustration og vrede over fyringerne, som flere frygtede var politisk motiverede.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden