Regeringen øger krav til bankernes forråd fra april næste år

Både ved årsskiftet og fra april næste år øges kravene, at bankerne skal lægge kapital til side.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har besluttet at følge en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd og øge bankernes såkaldte kontracykliske kapitalbuffer(Arkivfoto). <i>Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har besluttet at følge en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd og øge bankernes såkaldte kontracykliske kapitalbuffer(Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen har onsdag besluttet, at bankerne i Danmark skal lægge ekstra milliarder på kistebunden som sikring mod dårligere tider. Det sker ved, at kravene til den kontracykliske kapitalbuffer hæves fra april 2023.

Erhvervsministeriet oplyser onsdag, at regeringen vælger at følge en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd tirsdag om at hæve kravene yderligere.

Den kontracykliske kapitalbuffer er et krav om, at bankerne lægger penge til side, så de har noget at tage af, hvis økonomien skulle blive presset i bankerne.

Tanken bag bufferen er, at bankerne i gode tider forpligtes til at lægge lidt til side til dårligere tider. Modsat sænkes kravene i dårlige tider.

Under coronakrisen blev kravene til, hvad bankerne skulle lægge til side, skruet helt ned, for at sikre at bankerne har så mange penge som muligt til rådighed til eksempelvis erhvervsdrivende, der måtte få brug for hjælp såsom et lån.

På den anden side af corona-nedlukningerne har dansk økonomi vist sig i god form, og derfor er regeringen blevet rådet til at hæve kravene igen af det råd, der holder øje med den slags: Det Systemiske Risikoråd.

En forøgelse af kravene skal dog ske med 12 måneders varsel, så bankerne kan nå at forberede sig på det.

Ved udgangen af 2021 besluttede regeringen at hæve kravene til to procent. Det krav træder dermed i kraft ved udgangen af 2022.

Med onsdagens beslutning skal bankerne efter tre måneder i 2023 lægge 2,5 procent til side.

Hoppet fra 2 procent til 2,5 procent vil ifølge Det Systemiske Risikoråd øge de danske pengeinstitutters egenkapital med cirka 7,5 milliarder kroner.

Til sammenligning lød den finansielle sektors indtjening i 2021 på omkring 37,5 milliarder kroner efter skat, lyder det fra rådet.

Hvis et finansielt institut ikke overholder kravet, er det ikke sådan, at det mister sin licens til at drive bank.

Men der vil i så fald være krav om en plan for kapitalbevaring, der skal sendes til Finanstilsynet, og der vil være begrænsninger på udbetaling af bonus og udbytte til aktionærer.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.