Russiske krigsskibe ud for Nordjylland sejlede væk - fortsat mystik
Det er fortsat en gåde, hvad de lavede ud for Nordjylland. - Vi er blinde under havoverfladen, siger ekspert
En af de russiske fregatter spottet i Ålbæk Bugt tidligere på ugen. Foto: Michael Sand
NORDJYLLAND:De to russiske krigsskibe, der i flere dage har vakt opsigt med deres tilstedeværelse ud for Ålbæk Bugt, er sejlet videre.
Det oplyser Forsvarskommandoens pressetjeneste til Nordjyske.
Adspurgt hvor de to fregatter er sejlet hen, lyder svaret fra Forsvarskommandoen kryptisk:
- Det siger vi ikke noget om lige nu. Men nej, de er ikke i nærområdet.
Altså, de er ikke i dansk nærområde længere?
- Vi kommenterer ikke på det.
Ifølge Forsvarskommandoen forlod de to russiske fregatter området fredag aften.
- Det er det, vi kan sige nu, lyder det søndag eftermiddag fra kommandoens pressetjeneste.
Vigtige kabler
Den russiske slæbebåd Nina Sokolova, som har holdt fregatterne ved selskab, ligger dog i skrivende stund fortsat ud for Ålbæk Bugt. Den ankom søndag i sidste uge og har dermed ligget ud for dansk kyst i en uge.
Ud over de to fregatter og slæbebåden Nina Sokolova lå også en russisk tanker i området. På hjemmesiden Vesselfinder - hvor et fartøjs position kan følges - kaldte den sig "123", ligesom den med jævne mellemrum gik offline og dermed skjulte sine koordinater. Men der er formentlig tale om den russiske tanker "Kola".
Når de russiske skibe har fået så meget opmærksomhed, skyldes det ikke mindst den nylige sabotage mod Nord Stream gaskablerne ved Bornholm, men også det faktum, at der ligger flere kabler i farvandet omkring Læsø.
Det drejer sig om både el- og datakabler. Nord for Læsø går eksempelvis datakablet GlobalConnect 2, ligesom der også ligger et elkabel i området omkring Læsø, der forbinder Jylland med Sverige.
Det er kritisk infrastruktur, som er sårbar, lyder det fra orlogskaptajn Jens Wenzel Kristoffersen, der også er analytiker ved Center for Militære Studier.
- Men umiddelbart har de russiske enheder befundet sig et godt stykke nord for kablerne. Jeg kan ikke umiddelbart se, at der er nogen sammenhæng med deres tilstedeværelse der, og hvad vi har i området af kabelovergange, siger han.
- Det kan kun gå for langsomt
Sabotagen af Nord Stream gaskablerne ved Bornholm har sat gang i en debat om Danmarks muligheder for at overvåge kritisk infrastruktur på havbunden. Flere eksperter har udtrykt bekymring om, at Danmark reelt set er blinde under havoverfladen.
De peger på udfasningen af det danske ubådsvåben tilbage i 2004 som en af forklaringerne. Ti år senere udfasede man desuden de mindre patruljefartøjer af Stanflex-typen, der var udrustet med slæbe-sonarudstyr.
- Vi har ikke rigtig noget, der kan kigge under vand. Vores sonar-kapaciteter er ret mangelfulde. Det vil være enormt svært at opdage et angreb på kabler på havbunden i dag. Dengang var koldkrigstankerne jo fjerne, og man mente simpelthen ikke, at der var et behov for det mere, siger Kasper Junge Wester, der er journalist ved forsvarsmediet Olfi.
Orlogskaptajn og militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen mener, at Danmark har "sovet i timen".
-Under vandet har vi afskåret os selv. Vi er blinde under havoverfladen. Der må vi altså i gang med at opbygge noget kapacitet. Vi skal tage beskyttelse af vores energiforsyningskilder alvorligt.
- Den her kolonihavementalitet vi har haft fra dansk side gør sig gældende på mange områder. Vi har troet, at alt her i verden er fred og ro. Vi skal gøre noget nu. Det kan kun gå for langsomt, og det er jeg ikke den eneste, der siger. Det siger alle med bare et minimum af kendskab til, hvordan forsvaret er skruet sammen. siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Nyt udstyr på vej
Der er nyt udstyr på vej til Forsvaret, som skal styrke overvågningsmulighederne under vand. I forsvarsforliget fra 2018 blev det besluttet, at de danske fregatter Esbern Snare og Absalon skal udstyres med slæbesonar, så de kan finde ubåde på lang afstand i Østersøen og Nordatlanten.
Slæbesonar har betydelig længere rækkevidde end det skrogmonterede sonarudstyr, fregatterne har i dag, der har så kort rækkevidde, at det ikke kan bruges til at opdage og jage ubåde. Derudover skal Forsvarets skibsbårne helikoptere udstyres med såkaldt dyppesonar, som skal være med til at give et mere detaljeret billede af, hvor en ubåd befinder sig.
- Men der går altså en håndfuld år endnu, før det er der. Vi er fremme omkring år 2026, før det efter planen skal være fuldt indfaset. Så noget af det er på vej tilbage. Jeg tror ikke, at vi lige får ubåde med det samme. Men vi får bedre mulighed for at lede efter for eksempel ubåde under overfalden. Men lige nu og her er det meget svært at følge med i, hvad der foregår. Det er desværre den barske virkelighed, siger Kasper Junge Wester.
Pensioneret brigadegeneral og militærekspert Michael Clemmesen sagde fredag til Nordjyske, at det på mange måder er perfekt for russiske fregatter at lægge sig i Ålbæk Bugt. Herfra kan man kontrollere, hvem der sejler gennem Kattegat og samtidig ligge i læ for vestenvinden.
- Hvad de russiske skibe ellers har af opgaver, det ved jeg ikke. Og der er heller ikke sikkert, at de ved det selv - andet end at de har fået besked på at sejle derhen, lød det fredag fra Michael Clemmesen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.