Ryanair flytter på afgange mellem Aalborg og London
Det bliver lettere at få en forlænget weekend på plads
AALBORG: Ryanair ændrer på afgangene mellem Aalborg og London Stansted.
I den nuværende fartplan er der afgang tirsdag, torsdag og lørdag. Med vinterfartplanen, der træder i kraft 27. oktober, lukker lørdagsafgangen og bliver erstattet af en søndagsafgang.
Ryanair har med vinterfartplanen gjort det lettere at tage på weekendtur i London. Hvis man tager flyet fra Aalborg torsdag kl. 9.55 kan man vente med at flyve hjem fra Stansted til søndag kl. 22.05.
I den nuværende fartplan skal man afsted fra Aalborg torsdag kl. 15.35 - og hjem igen med et fly om lørdag kl. 17.30.
En anke mod Ryanair har været, at selskabets afgangstider fra London Stansted er meget, meget tidlige. Det bliver der ikke ændret på tirsdag og torsdag. Det er stadig for de særdeles morgenfriske med afgang kl. 6.50 fra Stansted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.