lufttransport

SAS genvinder passagerer: Højeste antal siden corona

Selv om SAS er ved få sine passagerer tilbage efter corona, bekymrer tempoet og indtjeningen analytiker.

Med over 1,5 millioner passagerer i april er SAS ved at genvinde det tabte terræn fra corona-nedlukningerne(Arkivfoto).
Med over 1,5 millioner passagerer i april er SAS ved at genvinde det tabte terræn fra corona-nedlukningerne(Arkivfoto). Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der var langt flere passagerer i SAS-flyene i april, end det var tilfældet sidste år. Over halvanden million passagerer fløj med SAS i april.

Det er næsten fire gange så meget som i april sidste år, hvor luftfartsbranchen stadig led under rejse-restriktioner på grund af corona.

Corona-epidemien har ramt luftfartsbranchen hårdt. Og for SAS er der stadigvæk et stykke vej op til antallet af passagerer før foråret 2020, hvor corona blev en global pandemi.

I april 2019 var SAS ramt af en pilotstrejke i dele af april, og tallene kan derfor være svære at sammenligne med i år. Men i april 2018 havde SAS 2,5 millioner passagerer. Dermed er der et stykke vej endnu.

- Vi fortsætter vores genrejsning og kan se de højeste antal passagerer siden marts 2020, skriver SAS i forbindelse med sine trafiktal.

- Hvis vi ser fremad, er tendenserne i salg og bookinger positive for den kommende sommerperiode.

I april i år var SAS' kapacitet omkring to tredjedele af april 2018. Ifølge Sydbanks luftfartsanalytiker Jacob Pedersen hænger SAS lidt i bremsen med at genvinde det tabte terræn.

- SAS er mere tilbageholden med at øge kapaciteten end mange af konkurrenterne, skriver han i en analyse.

Ifølge Jacob Pedersen kæmper SAS også med at tjene lige så mange penge på deres flyvninger som før corona.

- Øjebliksbilledet af udviklingen i april er bestemt opmuntrende, men en nærmere analyse giver anledning til knapt så meget opmuntring, skriver han.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden