Sommerhuse

Se tallene for Nordjylland: Vi køber sommerhuse som aldrig før

Især én nordjysk kommune stikker af - her er salget næsten fordoblet

Salget af sommerhuse stiger i Nordjylland. Arkivfoto: Bo Lehm
Salget af sommerhuse stiger i Nordjylland. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:23

NORDJYLLAND: Corona-pandemi og lav rente på lån har været med til at sætte ekstra gang i salget af sommerhuse.

Det ses også i Nordjylland, hvor sommerhussalget er vokset mere end gennemsnittet på landsplan.

Og især i én nordjysk kommune er salget af sommerhuse steget kraftig de første ni måneder af i år i forhold til 2019:

I Vesthimmerlands Kommune er der i årets første tre kvartaler solgt 209 sommerhuse - næsten en fordobling i forhold til 110 solgte sommerhuse i samme periode året før.

Det fremgår af tal fra boligsiden.dk.

Otte af de 11 nordjyske kommuner indgår i opgørelsen. I kommunerne Rebild, Morsø og Brønderslev er der for få salgstal til, at det kan medregnes, ifølge boligsiden.dk, som står bag opgørelsen.

Pandemi booster salget

Når priserne på sommerhuse stiger, og udbuddet falder, er det naturligt, at køberne søger geografisk bredere. Det kan blandt andet ses i Vesthimmerland, oplyser Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Hun har dette bud på, hvorfor der sælges flere sommerhuse herhjemme:

- Folk kan ikke rigtig komme ud af landet på grund af corona-pandemien. Samtidig er der lav rente på lån, så det er billigere at få finansieret køb af sommerhus.

Mens stigningen i sommerhussalget er størst i Vesthimmerland blandt de otte kommuner, der indgår i opgørelsen, er det konkrete antal af solgte sommerhuse størst i Jammerbugt Kommune.

Her blev der i årets første ni måneder solgt 438 sommerhuse mod 299 i samme periode året før.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden