Kenneth har stået ved slagtebåndet i 16 år: Vi har nedbrudt både kulturelle forskelle og sprogbarrierer

Slagteriet i Sæby er en arbejdsplads med et unikt kammeratskab, der skabes af det hårde arbejde og store krav. Det kommer Kenneth Mølholt til at savne, når slagteriet lukker

Kenneth Mølholt tænker meget på de udenlandske kolleger, der kan have svært ved at finde andet arbejde. <i>Foto: Rune Evensen</i>

Kenneth Mølholt tænker meget på de udenlandske kolleger, der kan have svært ved at finde andet arbejde. Foto: Rune Evensen

SÆBY: Kenneth Mølholt står op klokken fire for at køre turen fra hjemmet i Hjørring til slagteriet i Sæby.

Men når han står skulder ved skulder med kollegerne, og båndet starter klokken seks, er der ingen plads til morgentræthed og dvaskhed.

- Det handler om at yde fra start til slut. Når båndet tændes, så kører det altså med samme hastighed, som da du stod der dagen før. Jeg kommer til at savne den hårdhed, der er i jobbet, siger han til Fødevareforbundet NNF.

40-årige Kenneth Mølholt har arbejdet på slagteriet i Sæby i 16 år. Han skærer forender ved båndet. Den 20. april fik han og hans 800 kolleger at vide, at slagteriet er indstillet til lukning. Der er ikke grise nok, lyder meldingen fra Danish Crown, og til sommer er det mere end 100 år gamle slagteri fortid.

Kenneth Mølholt kommer især til at savne det sammenhold, som det hårde fysiske arbejde skaber. Kolleger med dansk ophav og kolleger fra fjerne dele af verden er i samme båd, når først båndet kører:

-Det er så forunderligt, at vi med så mange forskelligheder og forskellige temperamenter har en rigtig sjov hverdag, hvor vi respekterer hinanden. Vi er nødsaget til at samarbejde for at få en akkordfortjeneste hjem. Det er fuldstændig fantastisk, at man kan det. Vi har nedbrudt både kulturelle forskelle og sprogbarrierer. Det kan kun lade sig gøre med hårdt arbejde, forståelse og respekt, siger han.

Kunne se fortvivlelsen i øjnene

Meddelelsen om lukningen kom ikke helt ud af den blå luft. Kenneth og kollegerne har siden årsskiftet frygtet konsekvenserne af det lave antal grise.

Men der er alligevel forskel på at gå og frygte noget, og når frygten så pludselig bliver virkelighed.

- Folk var i chok. Selvom der er mange mandfolk her, kunne man se fortvivlelsen i øjnene. De var frustrerede og kede af det, siger Kenneth Mølholt.

Han har ondt af de ældre kolleger med høj anciennitet, der havde regnet med, at Sæby skulle være deres sidste arbejdsplads. Og så tænker han meget på de udenlandske kolleger, der kan have rigtig svært ved at finde andet arbejde.

- Mine tanker går meget til dem, der er blevet ansat fra Eritrea; det der er blevet taget fra dem, og det de skal igennem. For mit vedkommende bliver det langt nemmere at komme videre end for de kolleger, der har sprogvanskeligheder, siger han.

Kenneth Mølholt håber og tror, at Danish Crown vil være med til at hjælpe de udenlandske kolleger med sprogundervisning og lignende, så de kan komme godt videre.

Stadig en lys fremtid for mange

Når snakken falder på Kenneths egen fremtid, ser det hele noget mere lyst ud, mener han.

- Jeg har faktisk gået med nogle tanker om fremtiden i et års tid. At være slagteriarbejder er ikke et skånejob. Jeg skal arbejde mindst 30 år endnu inden pensionen, og det kan jeg ikke her. Jeg vil ikke bruge de sidste år af mit liv på ikke at kunne bevæge mig. Så jeg har gået med tanker om både erhvervsuddannelse og jobsøgning, siger han.

Endnu er idéerne ikke blevet til konkrete planer, men Kenneth er ikke i tvivl om, at der nok skal være job for ham og en del af kollegerne derude.

- Vi kan mærke, at der er brug for stærke hænder, og de sidder altså på en slagter. Så fremtiden ser lys ud for mange, siger han.

Det ændrer dog ikke ved, at lukningen af slagteriet i Sæby er et stort tab for Kenneth.

- Jeg kommer til at savne kammeratskabet. Tiden går aldrig langsomt her, og ugerne flyver afsted. Det er jo et tegn på, at man har det godt, runder Kenneth af.